JP Vejle nyhedsbrev 260822

Artiklens øverste billede

Godmorgen, Vejle - en skøn weekend venter forude.

Torsdag var jeg til festival.
Jamen, Jelling Musikfestival er da langt borte, og festivalsæsonen snapper i slutningen af august efter vejret, men du var til festival, siger du?
Jep, men det var uden en sjov hat, fadøl og pommes frites, for denne festival handlede om innovation.
Den blev afviklet i Vejle, i Dandy Business Park, og der var 16 telte, mere end 90 optrædender, over 70 udstillere samt hele 750 festivalgæster, som smæskede sig i en faglig symfoni af Green Tech, Fødevarer og AI/Digitalisering.
Engang lavede jeg et interview med professor Ivan Brandslund, der fortalte om, hvordan kunstig intelligens kan være med til at forudsige menneskers kræftrisiko, og jeg var flere gange hægtet fuldstændig af.
Nu er Ivan Brandslund en flink mand, så han skruede ned for tempoet og de lægefaglige udtryk - men til festivalen var der rigtig mange folk af Ivans kaliber med. Så det var højt niveau.
Et fornemt set up som da også imponerede key note speaker Mia Wagner, og der er ingen tvivl om, at Dandy Business Park fejer benene væk under de fleste, der besøger stedet - det blev ikke mindre på en dag med Innovationsfestival 2022.
Det er et vildt sted, vi har i Vejle takket være Bagger-Sørensen familien, og der var selvfølgelig også plads til smil undervejs - for eksempel da Mia Wagner inden sit oplæg opfordrede publikum til at afbryde hende.
»Som alenemor til to teenagere er jeg vant til at blive afbrudt, og jeg er også vant til at være træls ..., så I siger bare til.«
I denne uges sidste nyhedsbrev kan du læse om Mia Wagners besøg på Innovationsfestivalen i Dandy Business Park, og så kan du læse en historie om en god idé, og en historie om, at idéen slet ikke er god alligevel.
Endelig er der lidt lækre tips til weekenden - rigtig god fredag - pas godt på dig selv, og tak fordi du læser med.

Kendt »løvinde«: »Sårbarhed er jo ikke noget for en 12-tals pige som mig, vel?

Torsdag inviterede Dandy Business Park til Innovationsfestival 2022, hvilket 750 gæster takkede ja til, og de hørte blandt andre erhvervskvinden Mia Wagner fortælle om kvindelige iværksættere.

Hun fortalte blandt andet, at hun aldrig laver fejl. Fejl findes ikke i hendes verden, men der findes noget andet, som du kan læse om her.

Viceborgmester vil sælge kommunens ejendomme: »Vi ved alle sammen, at der er rum, der ikke benyttes

Har du spottet et rum i børnehaven, den lokale idrætshal eller på skolen, som står ubrugt hen? Så vil Dan Arnløv (K) gerne høre om det.

Han har lanceret forslaget ”færre kommunale m2 - flere kloge m2” forud for de kommende budgetforhandlinger og håber her at finde penge til »en kritisk gennemgang« af, hvordan de nuværende kvadratmeter bliver udnyttet.

Du kan læse, hvad han mener i denne historie.

»Det er et søgt forslag«: Viceborgmesterens opsigtsvækkende idé får kølig modtagelse

Den konservative viveborgmester Dan Arnløv (K) bliver ikke mødt af stående ovationer fra sine politiske kollegaer efter forslaget om at sælge overflødelige kommunale bygninger.

»Det er et søgt forslag, som måske mest handler om, at vi er på vej i landsvalgkamp,« siger Martin Sikær (S) blandt andet.

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) ønsker ikke at udtale sig om sagen, og hvorfor kan du blive klogere her.

Weekendtips: Fest på og ved fjorden

  • Kan vi næsten klare mere fest i Vejle? Ja da, og i denne weekend kan du nyde Vejle Fjordfestival med musik, god mad, prøvelser på vandet og meget andet. Se programmet her.
  • Lørdag kan du også hylde Madindustrien, som fylder otte år. Chefen for det hele er tidligere bankdame, men hun tog en gevaldig chance, og fra 15.30 til 17.00 kan du lette på hatten for hende og hendes hold - det sker i MI Bar.
  • Rock i Byparken sætter punktum for sæsonen fredag aften, og det bliver et seriøst punktum - Tessa og Saveus er på plakaten - hvilket en smule af den lovede regn ikke spolerer.
  • Du kan selvfølgelig også svinge forbi Lido Biograferne og se filmen Bamse - Anders W. Berthelsen er efter sigende forrygende i rollen som Flemming ”Bamse” Jørgensen. Filmen spiller fire gange både lørdag og søndag.

Har du ris, ros, tips eller idéer:

Du er meget velkommen til at kontakte os her, hvis du har ris, ros, meninger eller tips til historier. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.