JP Vejle nyhedsbrev 200622

Artiklens øverste billede

Godmorgen, Vejle - håber din weekend var god.

Dengang, jeg begyndte at gå i byen, fik jeg altid to pilsnere med fra fars kasse ude i skuret.
Det var mest discountudgaven, Pokal Pilsnere, men det skete også, at der var Tuborg eller Carlsberg, og så var der altid anerkendende nik fra kammeraterne, når man hev to ”rigtige” øl frem fra den krøllede plasticpose, mens vi hørte Summer of 69 , Billie Jean, Africa, og Born in the USA.
Mine forældre snakkede dengang om, at de unge godt nok drak meget, hvilket blev synligt via de tomme flasker dagen efter en fest, og de to begynder-øl blev også hurtigt til flere, indtil de blev afløst af spiritus. Vi tog vores del, men heldigvis spillede de fleste af os både håndbold og fodbold på et niveau, som aldrig tillod det at stikke helt af.
Jeg har sagt det samme om mine børn, når de skød en fest af sammen med vennerne, så kulturen har ikke ændret sig - og hvis den har rykket sig en smule, er det i den forkerte retning.
Det sætter JP Vejles klummeskribent Mads Hansen fokus på, hvilket du blandt andet kan læse om i dette nyhedsbrev, og han mener, at vi snart må sætte hårdt ind uden at forbyde.
Et forbud vil Lotte Damkjær nok også blive ked af, for vejlenseren producerer nemlig økologisk vin på Chateau La Valetanne i Sydfrankrig - et sted som har en smuk historie, hvilket også gælder en af de ansatte.
Nyhedsbrevet i dag byder også på madanmelder Morten Hohns besøg på en af byens caféer, som han med sikkerhed besøger igen, og endelig er der lidt om Ibæk Strandvej, der lider for skønheden i en grad, som truer den smukke strækning på eksistensen.
Ha’ nu en rigtig god mandag, og som altid - pas på hinanden.

»Jeg er ingen helgen - men vi bør gør noget ved unge menneskers voluminøse indtag af spiritus«

Sundhedsstyrelsen udgiver en gang om året en stor rapport kaldet “Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil - Centrale Udfordringer”. Den beskriver i korte træk, hvordan det står til med danskernes sundhed.

Den seneste rapport har kigget på 2021, og det er på en og samme tid både positive og ildevarslende nyheder. Den gode nyhed er, at vi aldrig har levet længere. Udfordringen er blot den, at antallet af gode leveår desværre er i frit fald.

Når rapporten tager forstørrelsesglasset op foran danskernes forbrug af alkohol, er det til at få øje på de mørke skyer uden at knibe øjnene ret meget sammen, skriver Mads Hansen blandt andet i sin skarpe klumme.

Ledte efter en vingård på en halv hektar: Lotte Damkjær endte med Chateau La Valetanne og 15 hektar i det solbeskinnede Sydfrankrig

Lotte Damkjær er vokset op i en produktionsvirksomhed, da hendes var manden bag Uni-Chains, så hun ved, hvad der kræves - helt ned i mindste detalje.

Den viden tog hun med til Chateau La Valetanne i Sydfrankrig, hvor hun har forvandlet en lidt modløs og træt vingård til en moderne vinproducent.

Danske selvfølgeligheder i forhold til oprydning og vedligehold skulle implementeres - det var ikke nok med den smukkeste vin - Charteau La Valetanne skulle også være den smukkeste gård.

Madanmelder på café: Vejles pizzeriaer skal passe på

JP Vejles madanmelder Morten Hohn ved, hvornår han møder gode råvarer og veltilberedt mad.

Det gjorde han på en af Vejles mange caféer, hvor tempoet godt nok var skruet lidt for meget op undervejs, men meget andet opvejede den lidt for friske fart.

»Fare for underminering«: Vejles smukkeste vej kan ikke klare klimaforandringerne

Hvis man kører ud af Ibæk Strandvej er det med fjorden på den ene side og bøgeskoven på den modsatte side, og hvis vi fortsat skal have den fornøjelse, skal vi gøre noget.

Det siger Paw Bro Larsen, der er chef for mobilitet i Vejle Kommune.

»Det er jo klart, når vandet ligger og skvulper ind i sådan et glacis, og man også har trykvand fra bagsiden, der skal ud i fjorden, så vil der over tid ske en nedbrydning af hele systemet,« forklarer han blandt andet i denne historie.

Har du ris, ros, tips eller idéer:

Du er meget velkommen til at kontakte os her, hvis du har ris, ros, meninger eller tips til historier. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.