JP Vejle nyhedsbrev 110422

Artiklens øverste billede

Godmorgen Vejle – påskeugen er i gang!

Jeg har en god ven, som i mange år levede af at anmelde mad og vin - han var til gourmet, jeg til dansk mad - og jeg havde fornøjelsen af at være medanmelder, når han eksempelvis rundede en klassisk kro, og især én ting imponerede mig altid - selv om dansk mad ikke lå højt på hans favoritliste, formåede han altid at ramme en konklusion, som hvilede på en bund af erfaring, viden og kendskab til stort set alle verdens køkkener.

Vi diskuterede ofte den subjektive tilgang, men, som han flere gange beviste, gav han også fine anmeldelser til dansk mad, hvis den danske mad var tilberedt på rette vis af gode råvarer. Som det gælder uanset madens oprindelsesland.

Han havde mange andre aspekter med i sine anmeldelser, for eksempel miljø, lydniveau samt de områder, hvor det er muligt at distancere sig fra alle andre - nemlig serviceniveau og opmærksomhed.

Jeg siger ikke, at man skal sidde på guldstole og modtage slesk behandling - det handler »bare« om at blive set fra start til slut.

For nylig var den ene af JP Vejles madanmeldere på en »italiensk« institution i Vejle, og der går nok en rum tid, inden han kommer tilbage.

God mandag til alle.

Der var enkelte højdepunkter: Det generelle billede var dog alt andet end prangende

Restauranten bærer præg af et personale, der har travlt med at få ryddet bordene efter aftenens første hold gæster. Ejeren, som tager imod os, da vi træder ind, er nødsaget til at kalde ud i rummet tre gange, før en tjener henter menukort til os. Det hele virker både kaotisk og på samme tid også som et glimt af rigtig italiensk virvar.

Ikke den bedste begyndelse for JP Vejles madanmelder, da han sammen med sin medanmelder trådte ind hos Il Teatro, og der ventede en lang aften, skulle det vise sig.

Der ligger et gemt potentiale i restauranten, som kunne drives vidt. Det er synd, at Vejle ældste italienske restaurant har bevæget sig så langt væk fra det autentiske italienske køkken. Jeg mener, at menuen bærer præg af en voldsom fordanskning, men desværre også dovenskab, lød det i en madanmeldelse, du kan læse i sin helhed her.

Vestjyde i Vejle: »At lede ledere er en disciplin i sig selv«

Da hun spillede fodbold i landets bedste række, bar hun ofte anførerbindet.

Ledelse og ansvar har Birgitte Ladefoged taget med sig over i sin civile karriere, hvor hun i dag er ansat hos Orifarm i en stilling, hun blev headhuntet til.

Før det var hun en del af topledelsen hos Danfoss, og det er ikke kommet af sig selv - »jeg har slidt for det,« som hun siger i dette interview, hvor hun taler om ledelse, ulighed og uskøn julepynt.

Ægtepar bag unik kajak-satsning: Designkayaks har ikke problemer med at afsætte sine kajakker

Der skulle ske noget i Hanne Groth Tellings arbejdsliv, men det lå ikke i luften, at hun skulle være selvstændig sammen med sin mand.

Men sådan gik det, da parret fandt et hul i markedet, som de i dag fylder ud med kajakker, de selv designer og producerer på en fabrik i Sydafrika, som de er medejer af.

Hun tog en snak med en rekrutteringskonsulent, som nåede frem til den konklusion, at hendes mand var hendes stærkeste netværk - og der blev det første hjørne af fundamentet til Designkayaks placeret.

Groteske forhold for mekaniker på Flegmade: Bruger en halv million kr. på parkering om året

Der findes historier, hvor den første tanke er: Aj, det passer da ikke, vel?

Men for Peter Pausgaard, manden bag Pausgaard Autoteknik på Flegmade, er historien desværre god nok - han er med sin virksomhed fanget midt i byggeriet af Håndværkshave, og det tvinger ham til at bruge omkring en halv million kroner på parkering om året - og samtidig være i daglig konkurrence med trippende p-vagter, der holder øje med, om de ansatte når at flytte kundernes biler i tide.

»Det er den eneste mulighed, vi har. Det er da træls, men det fungerer,« lyder det fra Peter Pausgaard, som med den udtalelse er favorit til at vinde konkurrencen, hvor det handler om at underspille.

Har du ris, ros, tips eller idéer:

Du er meget velkommen til at kontakte os her, hvis du har ris, ros, meninger eller tips til historier. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.