JP Vejle nyhedsbrev 180322

Artiklens øverste billede

Godmorgen, Vejle - håber alle er klar til en solbeskinnet weekend efter dette nyhedsbrev, som jeg takker for, at du bruger cirka tre minutter på at læse! Som en ydmyg tak er der gode weekend-fif i slutningen.

Allerede i det tidlige efterår 2021 besøgte jeg flere gange AI Innovation House, og der var store planer.
Med daværende COO Malene Østergaard Sørensen som charmerende guide blev uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) blandt andet vist rundt, og det samme gentog sig, da Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen mødte frem.
Formålet var at vise toppolitikerne, hvad Vejle har at byde på med henblik på at etablere 2000 pladser til universitetsstuderende i Dandy Business Park, men nu ser det hele ud til at være skønne, spildte kræfter.
Som JP Vejle skrev i går, tror hverken regering eller Folketinget på projektet - for urealistisk og dyrt - og dermed ser det ud til, at Vejle, trods kommunal begejstring og en generøs hånd i ryggen fra Bagger-Sørensen, får en lang paptud som evigt minde om anstrengelserne.
Forleden talte jeg med en kunstner fra Vejle, og han er i gang med et projekt, der, hvis det lykkes, indbringer i omegnen af 180 millioner kroner.
Realistisk? Måske. Dyrt? Ja, der bruges 10 millioner kroner i markedsføring. Men tænk, hvis det lykkes ...

Trods penge og planer: Vejles drøm om 2.000 studiepladser falder fra hinanden

Det så godt ud - 2000 universitetsstuderende havde stort set bestilt billetten til Vejle.

IT-Universitetet, Dandy Businnes Park, Vejle Kommune og Bagger-Sørensen var kvartetten bag.

I kulissen arbejdede nabobyerne Horsens og Kolding godt nok imod - men det betød intet.

Men så ..., pludselig overhalede SDU indenom - og IT-Universitetet var ude.

Hensigtserklæring blev underskrevet.

Det så endnu bedre ud - mens IT-Universitetet ikke ønskede at kommentere udviklingen.

Men spillede Vejle Kommune på to heste? Overspillede Vejle Kommune sin rolle?

Status lige nu er, at det ser sort ud i forhold til at bygge et universitet på marken i det nordlige Vejle.

Landspolitisk peger en fremtidig model på noget andet end Vejle.

Andre fine historier:

  • Mere vil have mere, og Torben Hedegaard fra Hetek A/S glæder sig også altid over et overskud, men trivsel er langt vigtigere for ham. Det er fundamentet, virksomheden hviler på - og baserer sin fremtid på.
  • Kender du Nicolai Møller? Virkelig ikke? Han er ét af de mennesker, der hver dag gør noget godt for Vejles kulinariske scene, og måske står Tree Top-køkkenchefen ligefrem bag årets ret, som kåres senere på året.
  • Og så er der den her søde, lille sag - fem cyklister har fået en bøde hver for at cykle ned ad Kiddesvej. Det må man ikke, og det koster 1.500 kr. - omvendt forlyder det fra JP Vejles kilder, at politiet ikke uddeler 1.500 kr. til dem, der cykler den modsatte vej.
  • Laurits Emanuel Graae er en god »dreng«. En god vejlensisk »dreng«. Den ene halvdel af bandet Fyr & Flamme, og nu er han tilbage i byen, hvor han vil skabe musikkultur. Hvem hepper ikke på Laurits Emanuel Graae?

Weekendtip:

Endelig ..., weekend igen, og her er de gode tip til weekend i Vejle:

  • Noget af det, jeg holder mest af ved Niels Hausgaard, er, når han siger spændende. Det betyder, at der næppe findes noget mere uinteressant. Det er han langt fra, og der er i skrivende stund få billetter til Vejle Musikteater i aften.
  • Lørdag klokken 11.00 er der på Søndermarksvej 1 åbning af kunstudstilling med værker af Anders Kirkegaard.
  • Og mere kunst - søndag klokken 14.00 kan du på Ørstedsgade 45 lave en kunstplakat ud fra temaet »Hvad betyder cyklen for dig.«
  • Kan man spille banko på Street Food i Vejle? Ja, lørdag mellem klokken 13.00 og 14.00 er der børnebanko som en del af børnefamiliernes dag hos Street Food.
  • Hvornår? Søndag den 20. marts klokken 1600. Hvad? Vejle Kommune afvikler støttekoncert for ukrainske flygtninge i Vejle Musikteater. Støt med alt, du har.
  • Sidste tip ..., nyd weekenden og pas på hinanden.

Har du ris, ros, tips eller idéer:

Du kan til enhver tid kontakte redaktionen med spørgsmål, tips og idéer her. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.