JP Vejle nyhedsbrev 280122

Artiklens øverste billede

Godmorgen Vejle!

I dette nyhedsbrev, som cirka tager tre minutter af din tid, kan du som det første læse om en sensation, for JP Lokals undersøgende redaktør giver nemlig rundstykker i dag. Så denne fredag, den 28. januar 2022, er ikke kun unik, fordi det snart er den sidste weekend uden mundbind, eller fordi musikeren Niels Skousen fylder 78 år, det er den især, fordi den undersøgende redaktør, og uddannede sommerlier, beviser, at han faktisk bruger penge på andet end fine vine til sin samling. Det er godt nok kun én gang om året, men lidt har også ret ...

Festen begyndte i Vejle: I dag taler Crazy Daisy-stifter ikke om coronakrise men coronapotentiale

Hvad skete der: I 1992 forvandlede Claus Krøyer sammen med sin kompagnon Carsten Mikkelsen deres nyåbnede bar i Vejle til Crazy Daisy.

Hvorfor gjorde de det: Fordi byture i Vejle dengang var en lunken og flad omgang. Der var simpelthen ikke knald nok på.

Hvordan gjorde de: De så filmen »Cocktail«, og de tænkte det samme: »Det er dén stemning, vi vil have.«

Hvordan gik det: Fem år senere var der 15 Crazy Daisy-diskoteker fordelt over hele Jylland.

Hvor er Claus Krøyer i dag: I dag lever Claus Krøyer af at inspirere ledere til at motivere medarbejdere - gerne i dårligt vejr i en fjern skov - og han vil ikke høre tale om coronakrise. Det hedder coronapotentiale.

Kan jeg læse hele historien: Selvfølgelig kan du det - du skal bare klikke her.

Sammen er vi stærkest:

  • Corona-pandemien har ikke just hjulpet på humøret det seneste par år, og der har været meget at bekymre sig om, men så dukker Pernille Hagstrøm Thomassen og Steffen Peter Hansen op.
  • Vejlenserne har etableret Facebook-gruppen »Du & Jeg - Sammen Er Vi Stærkest«, og formålet er at hjælpe andre uden at få noget som helst igen.
  • Hjælpen kan være økonomisk, men den kan også bestå af praktisk hjælp eller råd og vejledning - eneste formål er at gøre hverdagen lettere for andre mennesker.
  • Medlemmerne vælter ind, og tiltaget, som du kan læse mere om her, er et bevis på, at der i den grad er håb for verden og menneskeheden. Det skal nok gå.

De små nyheder:

Min kone og jeg har solgt parcelhuset, som vi selv byggede. Vi har ryddet lofter og skabe. Vi har skaleret ned, fyldt genbrugspladsen med ting, vi ikke havde rørt ved i årevis, og nu bor vi i lejlighed midt i Vejle. Åbenbart som et trendy par på vores 112 kvm.

Container Living fra Vejle vil måske ikke helt kalde det micro living, og de ved, hvad de snakker om. De har netop landet en ordre på 160 container-boliger, og Brian Gade, der er administrerende direktør i virksomheden, kalder det en blåstempling, at en kommune og en boligforening peger på Vejle-virksomheden som det rigtige valg i tiden.

Er du JP Vejles nye madanmelder:

Hvis du har forstand på mad og drikke, og hvis du har lyst til at se dine ord og billeder på tryk hos JP Vejle, så er chancen der nu.

Du behøver ikke sætte alle kommaer det korrekte sted, eller tage billeder, den del hjælper vi med - det vigtige er, at du brænder for Vejles madscene inklusiv drikkevarer.

Vi betaler for din tid og dine omkostninger, og du får adgang til en journalistisk platform, der kritisk og kærligt er optaget af at gøre Vejle til et endnu bedre sted at bo.

Send os en kort og motiveret beskrivelse af dig selv med navn, alder og bopæl, og send os en anmeldelse af en fastelavnsbolle efter eget valg. Max 300 ord og et billede eller en video.

Send til: jpvejle@jplokal.dk, og skriv ”Madanmelder” i emnefeltet.

Nu er den lovede læsetid brugt - men til sidst er der naturligvis plads til at ønske dig en rigtig god weekend.

Vi vil gerne i dialog:

Du kan til enhver tid kontakte redaktionen med spørgsmål, tips og idéer her. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.