JP Randers 17/08/2022
Genbrugsplads skal rette op på problemer
Godmorgen,
Hvis du har børn, har du med stor sandsynlighed brugt en weekend eller flere på en af mange børns yndlingsaktiviteter - nemlig at fodre ænder. I Randers foregår det i Doktorparken, men lige nu er det slut med denne aktivitet, for i stedet for den vanlige andemadsfyldte sø, møder man nu en delvist tørlagt sø, hvor enkelte flasker, en indkøbskurv og andet affald ligger til skue ovenpå de mange tons slam, der udgør bunden.
Søen er nemlig ved at blive tømt for de mange tons slam, der skyldes overfodringen af ænderne, og det betyder, at det nu bliver slut med at kaste brød i vandet.
Dagens nyhedsbrev er på 462 ord - 2,5 minutters læsning
Dagens udvalgte: »Det var en smutter«: Genbrugsplads skal rette op på problemer
Da Arbejdstilsynet forleden var på besøg på Randers Affaldsterminal, udløste det et strakspåbud.
Påbuddet handler om luftvejsbelastninger, hvilket kan ses på arbejdstilsynets hjemmeside, og det bekræftes også af Jørgen Niemand Jensen, driftsleder på affaldsterminalen.
Kort overblik
-
Antallet af deltagere er syvdoblet: Nu kommer folk fra alle nabolande for at kaste sig i havnen i Randers
-
Det bliver dyrere at snyde i busserne: Nu vælter de kritiske stemmer frem
-
Daniel Madié kender Pape helt tilbage fra ungdomsårene i KU: »Det vil betyde flere øjne på Randers«
-
Se kortet: Her kan du parkere i festugen
Det skal du også vide: Forbud på vej: Stopfodring af ænder giver millionregning til Randers
Gæsters stopfodring af svaner, gæs og ænder har fået Randers Kommune til at iværksætte en udtømning af byens populære sø i Doktorparken.
Arbejdet er nu i gang, og i stedet for den algeplagede sø, der vanligt ligger i parken, kan gæster nu se en delvist tørlagt sø, hvor enkelte flasker, en indkøbskurv og andet affald ligger til skue ovenpå de mange tons slam, der udgør bunden.
Det er kommunens vurdering, at søens bund indeholder »fem- til titusinde tons slam«.
Fik du læst? Udskældt cykelløb var en blandet fornøjelse for kritiker: »Der er plads til en masse forbedringer«
Allerede inden startskuddet lød, mødte cykelløbet heftig kritik.
Langs ruten og det øvrige område lod beboere forstå, at løbet var både uønsket, konfliktfyldt og problematisk.
Omvendt påpegede arrangørerne bag det randrusianske cykelløb, Randers Bike Week, at der kun er tale om ganske få dage i løbet af året, hvor cykelløbet, der i år blev afholdt fra den 4. til 7. august, kan være til gene.
Nu har det 11. af sin slags fundet sted, og ifølge løbsarrangør Bjarne Olsen fra Randers Cykelklub af 1910 er det »gået godt« og helt efter planen. Modsat mener Martin Danielsen, der er kendt fra Landmand søger kærlighed, og som tidligere har kritiseret løbets tilstedeværelse, at der er tale om en »blandet fornøjelse.«
Har du ris, ros, tips eller idéer:
Du er meget velkommen til at kontakte os her, hvis du har ris, ros, meninger eller tips til historier. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.