JP Randers 12/08/2022
Hjælpsomhed kostede kvinde dyrt
Godmorgen,
I dag bliver det svært at få armene ned. Weekenden står for døren, solen skinner, og snart går det løs med Randers Festuge, som, så mange andre arrangementer, har været lagt ned af corona.
Ugen er tætpakket med kultur, blandt andet en gratis koncert med popfænomenet Rahim, der nu har fået arrangørerne til at opgradere faciliteterne for at tilgodese den store efterspørgsel.
Uanset, om du er til Rahim eller ej, så er der helt sikkert noget for dig, så hermed en opfordring til at gå ud og nyde, hvad Randers byder på de næste otte dage - det er svært ikke at blive (ekstra) glad for sin by i disse dage.
Dagens nyhedsbrev er på 402 ord - 2,5 minutters læsning
Dagens udvalgte: Hun ville hjælpe en mand, der var faldet, men det endte med at koste hende bilen, jobbet og 40 timers frihed
Den 23. december i 2021 klokken 21.56 kørte en social- og sundhedsassistent i sin Skoda på Jadedalen i Randers.
Angiveligt var hun på vej over til en borger, der var faldet og havde brug for assistance. Det endte med at koste hende dyrt.
Den 60-årige kvinde har ved retten i Randers forklaret, at hun var blevet ringet op af en borger, som kvinden plejer i forbindelse med sit job. Han var faldet og kunne ikke komme igennem til vagttelefonen, og derfor ringede han til hende for hjælp.
Kort overblik
-
Fænomen er vokset ud af amfiscenen. Men nu er der håb til ellevilde koncertgæster
-
Folkefest, koncerter og gadelukninger: Sådan påvirkes trafikken under festugen
-
Kommentar: Hvordan undgår Randers, at Flodbyen bliver fremtidens problem?
Det skal du også vide: Leverandør til landbruget afslører kæmpe underskud efter fyring af topchef
»Den 1. marts udtrykte ejerne af Sekura Cabins mistillid til den måde, jeg har ledet Sekura på, samt de resultater, der er blevet leveret.«
Sådan sagde den tidligere adm. direktør i Sekura Cabins, Carsten Tønnes, da hans fyring fra virksomheden i marts kom frem.
Og der er da også noget, der tyder på, at 2021 ikke var en dans på roser for det velkendte industriselskab fra Randers.
Fik du læst? Slagterigigant har alternativ klar, skulle hanerne blive slukket
En ildevarslende trussel om et stop for leverancer af naturgas har fået Danish Crown til at søge om alternativer, skulle det blive til en realitet, og industrigiganten har netop sendt en ansøgning afsted til Miljøstyrelsen.
Har du ris, ros, tips eller idéer:
Du er meget velkommen til at kontakte os her, hvis du har ris, ros, meninger eller tips til historier. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.