JP Randers 11/07/2022
Et kig i krystalkuglen
Godmorgen,
Når en statsminister går og pusler med tanken om valg, bliver kortene altid holdt helt tæt til kroppen. End ikke folketingsmedlemmet Malte Larsen fra Mette Frederiksens eget parti har hørt rygter om, hvilken dato hun går efter.
For den slags bliver aldrig vendt med nogen. Heller ikke partigruppen, fastslog han, da JP Randers fangede ham til en valgsnak.
Hverken han eller de to andre lokale folketingsmedlemmer er dog blege for at komme med deres egen lille analyse og bud på, hvornår du skal i stemmeboksen.
Hvornår valget burde blive afholdt, er de uenige om. Til gengæld er de relativt enige om et bud på, hvornår Mette Frederiksen kommer til at trykke på valgknappen.
God læselyst!
Dagens nyhedsbrev er på 899 ord - 4,5 minutters læsning
Dagens udvalgte: Et kig i krystalkuglen: Tre folketingsmedlemmer gør sig klar til valg og giver deres bud på en dato
»Under en valgkamp lever jeg af koffein og chokolade, og jeg taber mig stadigvæk,« lyder det fra Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, som er så sikker på et snarligt valg, at han ikke tør holde sommerferie som normalt.
Her får du de tre randrusianske folketingsmedlemmers bedste bud på, hvornår statsministeren trykker på valgknappen. En vurdering af, hvornår de selv ville gøre det, hvis de stod i spidsen for landet. Og et indblik i, hvad det betyder for deres liv og hverdag, når valget udskrives.
Kort overblik
-
Husker du december-drabet? Sådan går det med efterforskningen
-
Nyt millionoverskud: Unik lokal virksomhed er Nordens førende
-
Badeguide: Få redaktionens fem bedste bud på en god badeoplevelse, du kan nå på en halv time
-
Hyldet som mesterværk: Den her udsigt er ikke som de fleste
-
Efter mystik om massivt politiopbud: 24-årig nægter voldtægt
Det skal du også vide: Løbeklub blev pludselig hjemløs: Nu er der fundet en midlertidig løsning - men der er stadig én stor udfordring
Du kan næste ikke have undgået at bemærke dem. De mange løbere iført deres iøjefaldende orange trøjer, der troligt tre gange om ugen løber gader og veje tynde i Randers.
Navnet er VLIR, og de cirka 250 løbere i løbefællesskabet har siden opstarten i 2017 holdt til i lokaler hos Dansk Fitness. Det fik dog en brat ende, da fitnesscentret midt i juni måtte dreje nøglen om på grund af konkurs.
»Jeg var på ferie i Tyrkiet, da jeg fik beskeden. Vi havde lige holdt en stor fest for at fejre vores nye t-shirts, og jeg satte mig bare ned og tudede, da jeg fik beskeden,« siger Lone Fogsgaard Rasmussen, der er en af initiativtagerne til løbefællesskabet.
Fik du læst? 53-årige Nanya Jessen Stenstrup er med familien på feriecamp for socialt udsatte: »Her er der ikke nogen, der ser ned på en«
Ved første øjekast minder det om en helt almindelig festival. Til venstre for indgangen ligger teltlejren, og til højre kommer man ind på selve pladsen, hvor der er flere store hvide telte og mennesker i massevis.
Men det, der adskiller feriecampen på området Langvang i det nordlige Randers, er gæsterne. De er alle nemlig socialt udsatte med eller uden familier, der kæmper med blandt misbrug, psykisk sygdom eller har andre udfordringer.
53-årige Nanya Jessen Stenstrup er en af dem. Hun har flere psykiske diagnoser og er lige blevet tilkendt førtidspension, da hun oven i har en blodsygdom, der har givet hende flere blodpropper.
»Der var engang en i vores vaskekælder, der spurgte mig, hvorfor jeg var så doven, at jeg ikke arbejdede - der fik jeg helt tårer i øjnene,« siger Nanya Jessen Stenstrup.
Sådan et spørgsmål vil hun ikke få på feriecampen, er hun overbevist om - for her er der accept af, at alle gæster har deres egen kamp at kæmpe.
Har du ris, ros, tips eller idéer:
Du er meget velkommen til at kontakte os her, hvis du har ris, ros, meninger eller tips til historier. Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en anden, kan du selv tilmelde dig her.