Læserbrev: Skal Bjerringbro være en fraflytterby?
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret
Skal Bjerringbro være en fraflytterby?
Jeg har boet i Bjerringbro i flere år. Det er en god lille by med stort set alt, hvad jeg har brug for i min hverdag. Det synes andre tilflyttere sikkert også. Eller gør de stadigvæk det?
Mange tilflyttere vælger området ved Vestre Ringvej. Det er tæt på byens store skole. Her er der gode cykelstier, hal, svømmehal, sportsklubber, FDF-spejder og ikke ret langt til indkøb mm.
Så hvorfor lukke den gamle Egeskovskole ? Vil byrådet smadre sammenhængskraften i kommunens næststørste byområde? For det er det, man i realiteten gør!
At fragte børn der bor tæt på en stor og funktionel skole til en skole i udkanten af byen er en ”molbohistorie”. Det er langt væk fra det fritidsliv, som er af stor betydning for deres udvikling. Det er trist for Bjerringbro, og jeg tror – det vil medføre mere afvikling end udvikling.
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret