Læserbrev: Bjerringbro Skole - en Aarhushistorie, der forhåbentlig ikke bliver til virkelighed

Mange kloge mennesker har sagt noget i debatten om Bjerringbros skoler gennem årene. Desværre har de folkevalgte samt skolebestyrelsen glemt, at der er en grund til, at man har fået to ører til at lytte med og én mund til at tale med. 

De taler i alt fald mere, end de lytter til borgerne i Bjerringbro.

Desværre er det gået så galt, så nogen Bjerringbro-borgere har meldt sig ud af debatten for ikke at blive alt for deprimeret over at have købt eller bygget hus 2-4 km. væk fra, hvor politikkerne mener, der skal være en skole i fremtiden.

Økonomi

Politik handler åbenbart mere om økonomi end om samfundssind, så lad os starte her. 

De sidste nye tal viser, at man kan spare 1,7-2,2 mio. mere ved at samle de to skoler på en skole, hvor man dog efterlader A-klasserne på Egeskovskolen og flytter specialklasserne ud af byen.

Der er tal fremme om, at det vil koste 60-80 mio. at lave plads på Bøgeskovskolen til at samle det hele der. Men derudover skal der gøres et kæmpe arbejde for sikre skoleveje. Det er altså en ekstrem dårlig forrentning af sine penge. 

Med sikre skoleveje så snakker vi i bedste fald en tilbagebetaling på 50 år.

Sikre skoleveje

For de fleste forældre er der store bekymringer om at sende deres små poder ud på en cykeltur på 2-4 km. til den anden ende af byen. 

Med det nuværende setup med to skoler, som har henholdsvis 51 år og 43 år på bagen, er store dele af byens stisystemer rettet mod at lede børn sikkert frem til skolerne. 

Man ser tydeligt, at de systemer mangler til de områder, der hørte til den nedlagte Nordre Skole. Der er aldrig blevet etableret stisystemer derfra og til Egeskovskolen, da det ganske enkelt ikke er muligt.

Jeg tænker, at det bliver samme problem, der kommer til at gøre sig gældende, hvis man samler alle børn på en skole. 

Bjerringbro er en by, der er ramt af to ting, hvad angår trafik. 

Der er trafikken til Grundfos, hvor den værste del er den trafik, der kører via Ringvejen gennem byen. Den vej skal nu krydses på en eller anden måde. 

Derudover er Bjerringbro delt midt over af en å, som gør, at der er få steder, hvor alt trafikken skal krydse åen på de broer, der er.

Jeg synes, det er useriøst af Ulrik Wilbek at negligere det ved at sige, at der måske mangler lidt cykelsti, og det må der lige ses på.

Læserbrevet fortsætter efter linket.  

Snak om huspriser

Der har været meget fremme om, at årsagen til balladen fra borgernes side drejer sig om muligt faldende huspriser, der hvor børnene vil få langt til skole. 

For forældrene drejer det sig ikke om huspriser, men om at passe på deres børn. En sikker skolevej betyder mere end et tab på sit hus, den dag man sælger det.

Når det er sagt, så siger skolebestyrelsesformand Mie Havskov Tholstrup:

”Når jeg ser tilflyttere spørge til skole i en facebookgruppe, så spørger de til, hvilken skole der er god - ikke hvor den ligger.”

Og ja, selvfølgelig gør de det. Men hvis de ikke lurer, at der er uro på skoleområdet i byen og finder en anden by, eller vælger en friskole pga. den uro, så bosætter de sig nok højest sandsynlig tæt på sikre veje og stier til den ”gode” skole. 

Jeg tvivler på, de bosætter sig 4 km. fra skolen.

Læserbrevet fortsætter efter linket.  

Løsning:

Viborg Kommune er helt i bund i forhold til, hvor meget kommunen bruger pr. skoleelev. Er det nr. 86-88 ud af de 98 kommuner? Stram op og kom op over landsgennemsnittet. Det er en investering i fremtidens kloge hoveder.

Derudover har Bjerringbro potentiale til at udvikle sig til noget meget større. 

Grundfos investerer i byen. Det samme skulle Viborg Kommune gøre og sikre sig, at Grundfos-medarbejderne bosætter sig i Bjerringbro. Så ville antallet af elever på skolerne hurtigt begynde at stige.