Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debat: Fremtidens elektrikere, smede og mekanikere skal ikke findes blandt unge ekskluderet fra gymnasiet

Artiklens øverste billede
Med udelukkelsesmetoden risikerer vi et middelalderligt, klasse-opdelt samfund, hvor gymnasiet er for klogeste, mens erhvervsskolen er nødløsningen for de mindre kloge, lyder det fra Brian Bryrup. Foto: Keld Lund

Nej tak til skærpede adgangskrav for optag på gymnasiet. Ja, vi mangler kvalificeret arbejdskraft.

Alligevel tager jeg kraftigt afstand fra forslaget om, at fremtidens elektrikere, smede, mekanikere og lign. skal findes blandt unge, som er ekskluderet fra gymnasieuddannelserne.

Op til det kommende folketingsvalg er der mange emner til debat. Bl.a. ambitionsniveauet for den grønne omstilling.

Dansk Metals formand, Claus Jensen, har i den forbindelse rigtigt påpeget, at politikerne kan sætte nok så høje mål for fremtiden. De overser desværre bare, at målene ikke vil kunne gennemføres, hvis der ikke samtidig uddannes flere håndværkere.

Claus Jensen har derfor luftet et forslag om at gøre det sværere at blive optaget på gymnasiet. Efter min mening et kontroversielt forslag!

Jeg er med på, at man skal kunne spille og synge for at blive optaget på musikkonservatoriet.

Men er man normalt begavet, skal det i vores velfærdssamfund fortsat være muligt for alle unge at komme på gymnasiet, hvis de ønsker det.

Med udelukkelsesmetoden risikerer vi et middelalderligt, klasse-opdelt samfund, hvor gymnasiet er for klogeste, mens erhvervsskolen er nødløsningen for de mindre kloge.

Dette vil være en uheldig udvikling og et ganske ufortjent prædikat at få som velbegavede håndværkere i et topmoderne samfund, der ikke kan fungere uden.

Endelig vil jeg på BE Installationers vegne slå fast, at vi til enhver tid kun ønsker at optage lærlinge, der ser os som deres 1. prioritet.

Nej, lad os i stedet interessere os meget mere for, hvorfor et flertal af de unge vælger gymnasiet. Hvem påvirker dem? Hvad motiverer dem? Og er det overhovedet rimeligt at forvente af teenagere helt ned til 14 år, at de ved, hvad de vil beskæftige sig med som voksne?

Når vi kender de svar, kan oplysningskampagner bedre tilrettelægges og udbredes for at tale håndværksfagene op.

Her er det nemlig mindst lige så attraktivt at arbejde som bag skrivebordene.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.