Bliv en del af et kunstværk i domkirken. Nu søger kunstner frivillige
Krypten i Viborg Domkirke danner ramme om optagelser til et kunstværk under Snapstinget.
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret
Kunne du tænke dig at blive en del af et kunstværk i krypten under Viborg Domkirke?
Så er chancen der nu, når den engelske kunstner Kit Monkmans værk ”People we love” kommer til byen. Formålet med kunstværket er at skabe et kollektivt portræt af kærlighed og empati, når 60 ”almindelige” mennesker bliver filmet, mens de ser på et billede af en person, de elsker eller elskede.
Det skriver Viborg Kommune i en pressemeddelelse.
»Kit Monkman har også opført kunstværket i York og Pittsburgh, og da vi i efteråret 2022 udstillede nogle af optagelserne fra York, fik vi meget positive reaktioner, og udstillingen var meget populær blandt de besøgende. Derfor glæder jeg mig rigtig meget over, at der nu kommer en ”Viborg version”, og jeg har meget store forventninger til projektet, siger Bodil Johanne Monrad, der er udstillingsleder i Viborg Kunsthal og en af hovedkræfterne bag projektet i domkirken.
Men en afgørende forudsætning for succes er at finde de 60 frivillige, som har mod på at blive filmet og blive en del af værket.
Optagelserne finder sted i Det Gamle Rådhus på Stænderpladsen i løbet af Snapsting.
Selve værket bliver vist i Domkirken fra den 27. september til slutningen af december 2023.
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret