Verdensberømt eventyr bliver til musical med musik af en af Danmarks største hitmagere

Det verdenskendte eventyr Askepot bliver nu til en moderne musical - og plakaten er spækket med store stjerner.

Artiklens øverste billede
I nyfortolkningen hedder Askepot-rollen Ella og spilles af Johanne Milland. Foto: Lasse Lagoni /PR.

Puds glasskoene, find din græskar-karet frem fra gemmerne, og husk at være hjemme inden midnat.

For fra næste år kan du opleve Askepot i en ny, moderne musical med helt nye sange af en Danmarks største hitmagere. 

Det oplyser Lion Musicals, der i samarbejde med Live Nation står bag musicalen, i en pressemeddelelse.

- Vi har haft en drøm om at skabe en Askepot til tiden – en ny, eventyrlig og sjov popmusical baseret på et af verdens mest berømte eventyr, udtaler executive producer Thomas Langkjær fra Lion Musicals i pressemeddelelsen.

Og det er da også en af Danmarks absolut mest populære pop-kunstnere gennem de seneste par år, der har skrevet musikken til musicalen - nemlig Rasmus Seebach.

Og musicalen er ligeledes proppet med andre store navne.

På rollelisten optræder nemlig velkendte ansigter og kæmpestjerner som blandt andre Caroline Henderson, Stig Rossen, Johanne Milland og Pelle Emil Hebsgaard.

Desuden får en af Danmarks største YouTube-stjerner, Rasmus Brohave, sin debut som skuespiller i musicalen, der under Danmarksturnéen slår vejen forbi Viborg.

Askepot er - som mange børn og barnlige sjæle husker - et magisk univers med talende mus og spurve med nål og tråd i næbet forfattet af Brødrene Grimm for mere end 200 år siden.

Det er der dog intet af i ”Askepot - the Musical”. Men det betyder ikke, at der er sparet på magien, lyder det i pressemeddelelsen.

Bag musikken er Rasmus Seebach tovholder i tæt samarbejde med blandt andre Ankerstjerne, der har en fortid som dommer i ”X Factor”.

- Som mange andre er jeg vokset op med historien om Askepot. Jeg ved, hvor stor en plads fortællingen har i os alle - unge som gamle, udtaler Rasmus Seebach i pressemeddelelsen.

- Derfor er det en ægte sangskriverdrøm at få lov til at skrive musik til et af verdens største kærlighedseventyr. Jeg glæder mig til at komme med mit take på, hvordan musicalmusik også kan lyde. Moderne i udtrykket, men stadig med respekt for genren, siger han.

I ”Askepot - The Musical” drømmer Ella, en hårdtarbejdende og håbefuld ung kvinde, om en plads blandt designere, catwalks og topmodeller.

Men Ella er i bunden af hierarkiet i modeverdenen og er ude af stand til at sige fra over for urimelige chefer og dårlige arbejdsforhold.

I et kikset forsøg på at servere kaffe for showets supermodel, Jean Claude Barriere, slår hun hovedet og besvimer. 

Da hun vågner, befinder hun sig pludselig midt på en travl markedsplads i en magisk eventyrverden.

Nu skal Ella finde hjem, men først må hun gennemleve hele eventyret om Askepot og forbi en særdeles ond stedmor og to rædselsfulde stedsøstre uden skyggen af søster-sind. 

Heldigvis byder Ellas vej tilbage til virkeligheden også på et møde med en god fe, et par smukke sko af glas og ikke mindst et romantisk kys med prinsen under stjernerne, lyder det om musicalen.

Bag manuskriptet er dramatiker Line Knutzon, mens modedesigner Soeren Le Schmidt står for forestillingens kjoler og kostumer.

”Askepot - The Musical” får verdenspremiere 7. marts 2024 i Tivolis Koncertsal i København efterfulgt af en danmarksturné, som udover Viborg også når forbi Aarhus, Odense, Esbjerg, Aalborg, Ringsted, Vejle og Randers.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.