Slår dørene op: Stor kunstmesse åbner i weekenden
Tinghallen i Viborg slår i weekenden dørene op for Viborg Kunstmesse.
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret
I weekenden slår Tinghallens Kongres- og Musikhus i Viborg dørene op for en af Midt- og Vestjyllands største kunstmesser Viborg Kunstmesse.
Her vil flere end 70 udstillere fra hele landet fremvise alskens slags kunstværker - fra malerier og fotokunst til skulpturer og keramik.
»Det bliver en rigtig fin messe med mange forskellige fine værker. Vi har samlet en lang række lokale og nationale kunstnere. Så der er masser at kigge på, og også mulighed for at købe værkerne med hjem,« udtaler messekoordinator Anders Heegaard fra Tinghallen Viborg.
På messen vil der især være fokus på Viborgs mange lokale kunstnere, hvor det blandt andet vil være muligt at se udstillinger fra Finn Christensen, Rikke Rothmann og Sisters Gallery.
»Vi forsøger at skabe en helt anderledes kunstmesse, hvor der i særdeleshed bliver fokus på de mange lokale og virkelige talentfulde kunstnere vi har i Viborg Kommune. Derudover vil der også være store stande med mere etablerede kunstnere, som fremviser og sælger deres værker,« fortæller Anders Heegaard.
Messen har åbent den 4. og 5. marts fra kl. 10 til kl. 16. Man kan købe biletter ved indgangen, og det er ligeledes muligt at købe mad og drikke i Tinghallens messecafé.
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret