Viborgpar udstiller kunst og fotografi i Pakhuset
Udstillingen er åben for alle de tre næste weekender i december.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Efter at have udstillet sammen rundt om i landet debuterer Viborg-par nu på hjemmebane med en fælles udstilling i Pakhuset i Viborg.
Det er Line Zinner og René Roalf, der viser deres billedkunstneriske værker.
Line Zinner er tegner, og det er allerførste gang, hun viser sine værker her i byen. På udstillingen kan man opleve de kærlige og humoristiske kvindeportrætter i serien ”Nøgne hjerter”, og serien ”Kaotisk harmoni” hvor fantasien får frit løb i netop et kaotisk, men harmonisk udtryk.
René Roalf er fotograf og vil også udstille værker fra flere serier. Der vil blandt andet være billeder fra ”Forladte drømme” fra forladte steder i Viborg og omegn og landsskabsfotografier fra serien ”Himmelland”.
Der er fernisering lørdag den 3. december klokken 12. Udstillingen vises de første tre weekender i december.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.