Trussel om muligt skoleskyderi: »Vores vurdering er, at der ikke er noget konkret i truslen«

STU i Viborg har anmeldt en trussel om et muligt skoleskyderi, men politiet vurderer ikke, at der er hold i truslen.

Artiklens øverste billede
Baggrunden for anmeldelsen er et møde mellem to grupperinger. Kort: Casper Vagner Christensen
Hvis du vil vide mere om Viborg

Trusler om skoleskyderier er langt fra hverdagskost i Viborg.

Onsdag modtog politiet dog en anmeldelse, der indebærer trusler om et muligt skoleskyderi mod ungdomsuddannelsen STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) i Viborg, der henvender sig til unge med særlige behov.

Det var skolens selv, der indgav anmeldelsen.

Det bekræfter vicepolitiinspektør ved lokalpolitiet i Viborg Christian Toftemark.

»Vores vurdering er, at der ikke er noget konkret i truslen,« siger Christian Toftemark til JP Viborg.

Han bekræfter ligeledes, at anmeldelsen er udløst på baggrund af et møde mellem to grupperinger; en gruppe fra STU og en anden gruppe.

Anmeldelsen omhandler tilsyneladende trusler om, at nogen vil komme og skyde på skolen på mandag.

Vicepolitiinspektør afviser dog at komme med flere detaljer om, hvad der er gået forud for anmeldelsen, men fortæller, at politiet er ved at afhøre de indvolderede og danne sig et overblik over sagen.

»Sagen har mere karakter af social opfølgning end af en straffesag,« siger Christian Toftemark og maner samtidig til ro.

Så vil du på nuværende tidspunkt vurdere, at man ikke har nogen grund til at være bange for at være på skolen, hverken nu eller på mandag?

»Der findes ikke nogen garantier her i verden. Men hvis mine børn gik på den skole, så ville de som udgangspunkt også komme i skole på mandag. Mere præcist kan jeg ikke sige det,« siger Christian Toftemark.

Tror også på drengestreger

Det er ikke kun politiet, der sætter spørgsmålstegn ved truslernes alvor. Det gør skolens ledelse, der har indgivet anmeldelsen, også.

Sådan lyder vurderingen fra Janni Retoft, der er leder af Jobigen, der administrerer STU, og som udtaler sig på skolens vegne.

»Vi tror som udgangspunkt, at det er drejer sig om drengestrenger,« sige hun.

Janni Retoft bekræfter ligeledes, at sagen tager udgangspunkt i et møde mellem en gruppe elever fra STU og »en anden gruppe nede fra byen, som STU-eleverne kalder scooter-banden.«

»Som udgangspunkt er vi ikke bekymrede for elevernes sikkerhed, men vi har anmeldt det til politiet for at være på den sikre side, og vi holder ekstra øje med skolen i den næste tid,« siger Janni Retoft og tilføjer:

»Man står jo i et dilemma.«

Hun fortæller også, at man har skrevet ud til alle forældrene, så de har »de rette informationer fra rette sted.«

Janni Retoft fortæller desuden, at der er ro på skolen.

»Der er nogle, der er opskræmte og bange, og dem har vi taget nogle snakke med i dag, mens ellers er der ro.«

Hvis du vil vide mere om Viborg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.