Fremover bliver det også dyrere at tage offentlig transport
Stigende udgifter går ud over de rejsende.
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret
Det bliver fremover dyrere at køre med tog, bus og letbane i Region Midtjylland.
Det oplyser Midttrafik fredag eftermiddag i en pressemeddelelse.
Bestyrelsen i trafikselskabet har set sig nødsaget til at hæve priserne som følge af stigende udgifter til brændstof.
Alt i alt stiger priserne med 4,9 pct. på udvalgte billettyper.
Det er den maksimalt tilladte stigning under det loft over billetpriser, som Trafikstyrelsen hvert år udmelder.
Prisstigningerne træder i kraft fra den 15. januar 2023.
Ifølge Midttrafik er kollektiv trafik trods prisstigningerne fortsat billigere end bil i langt de fleste tilfælde.
Ifølge Midttrafiks pendlertjek, der sammenligner data fra FDM’s bilbudget med trafikselskabernes billetpriser, vil der i eksemplet Odder til Aarhus være næsten 2.000 kr. sparet med et pendlerkort hver måned, når alle udgifter til bil regnes med.
- Bliv opdateret på Viborg – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret