33-årig blev sigtet for grov vold i Viborg-lejlighed: Sagen indeholder nu langt flere voldsepisoder

Han er dømt for at have truet, afpresset og begået vold mod flere personer over en længere periode.

Artiklens øverste billede
Politiets efterforskning viste, at den 33-årige stod bag adskillige forhold, som i første omgang ikke var blevet anmeldt. Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen
Hvis du vil vide mere om Viborg

En 33-årig mand fra Randers er ved Retten i Randers blevet idømt fire års ubetinget fængsel for at have truet, afpresset og begået vold mod flere personer. Det er sket igennem en længere periode, og en af episoderne fandt sted i Viborg.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 33-årige blev varetægtsfængslet i august sidste år. Her blev han bl.a. sigtet for et groft overfald på en mand på en adresse i Viborg og for vold og psykisk vold mod en ekskæreste.

Det viste sig dog i løbet af politiets efterforskning, at den 33-årige stod bag adskillige andre forhold, som ikke havde været anmeldt.

I en tilståelsessag i Retten i Randers i sidste uge blev han dømt for flere tilfælde af grov afpresning begået i Randers i 2019 og 2020, hvor han opsøgte bekendte, som han truede og afpressede for penge og andre værdier – herunder fik den 33-årige overdraget en af de forurettedes ejerlejlighed.

Det blev dog ikke kun ved truslerne. Den 33-årige erkendte også flere tilfælde af grov vold. Blandt andet opsøgte han i august 2018 en mandlig bekendt i hans lejlighed, hvor han overfaldt ham med flere slag med en lægtehammer. I maj 2019 gik det ud over en anden mand, der blev overfaldet med adskillige knytnæveslag og slag med en flaske.

Kvinder turde ikke anmelde ham

Ud over den grove vold og afpresning blev den 33-årige også dømt for at have udøvet psykisk vold mod to kvinder, som han igennem længere tid behandlede nedværdigende og krænkende. Det gjorde han bl.a. med kontrollerende adfærd og nedsættende tilråb.

»Der er tale om nogle særdeles grove forhold, som er gået ud over en række personer, der har været så intimiderede og bange, at de i første omgang ikke har villet anmelde gerningsmanden. Jeg er tilfreds med, at den 33-årige nu er blevet idømt en længere fængselsstraf,« siger anklager Rosa Pape i pressemeddelelsen.

Den 33-årige erkendte forholdene og modtog dommen.

Hvis du vil vide mere om Viborg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.