En af de allerstørste: Stor legende er gået bort
Finn Døssing vil blive hyldet i juli måned.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Den tidligere Viborg FF spiller Finn Døssing er gået bort natten til lørdag.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Han fik sin debut på Viborg FF’s førstehold som 17-årig i 1958 og nåede godt 350 kampe for klubben.
Finn Døssing regnes for at være en af de allerstørste spillere, der nogensinde har repræsenteret klubben.
»Viborg FF sender de varmeste kondolencer til familien Døssing i en svær tid,« skriver Viborg FF på klubbens hjemmeside.
Udlandskarriere
Finn Døssing, som blev født i Viborg i 1941, blev 81 år. Han fik også en flot udlandskarriere hos skotske Dundee United, hvor han fik tilnavnet »The Mighty Finn«.
Han blev i 2008 den eneste udlænding optaget i Dundee Uniteds Hall of Fame.
I alt spillede han 115 kampe mellem 1964 og 1967 med 76 mål til følge. Nyheden om Finn Døssings bortgåen er også nået til Skotland.
»Dundee United er kede af at høre om Hall of Fame medlemmet Finn Døssings bortgåen,« skriver Dundee United på Twitter.
Viborg FF oplyser yderligere, at Finn Døssing vil blive mindet og hyldet på Energi Viborg Arena ifm. den kommende sæsons første hjemmekamp.
»Æret være Finns minde,« skriver Viborg FF.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.