Hvor meget larmer den kommende motorvej? Det kan du høre her
Hos Vejdirektoratet kan du både lege, at du står 200, 450 eller 1.000 meter fra den midtjyske motorvej og teste støjniveau i henholdsvis medvind og modvind.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Mange har en mening om den kommende midtjyske motorvej, der efter planen skal begynde at forme sig i landskabet om fire år.
De forskellige muligheder for linjeføring bliver diskuteret, mens Vejdirektoratet er gået i gang med at udforme sin miljøkonsekvensvurdering, så politikerne kan træffe en beslutning om, præcis hvor linjerne skal gå - altså om det bliver øst eller vest for Viborg.
Motorvejen vil påvirke mange ting, for eksempel Viborg Kommunes vejnet, og blandt andet også støjniveauet for de mennesker, der kommer til at bo tæt på.
I den forbindelse har Vejdirektoratet forsøgt at opsætte en række lydeksempler til at demonstrere, hvordan motorvejen vil lyde i omgivelserne.
Det kan du teste af og lege, at du står både 200 meter, 450 meter og en kilometer fra vejen - og både teste støjniveauet på placeringerne i henholdsvis medvind og modvind.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.