- For abonnenter
Morten Remar: »I Dollerup Bakker kunne man jo godt finde mennesker hængende eller begravet«
Morten Remar har sat det sidste punktum i sin krimitrilogi fra Viborg. Nu arbejder han på en ny serie.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Hans hustru læser ikke hans romaner. Hun er bange for, at de er for uhyggelige.
Men tre af musiker og forfatter Morten Remars titler ligger på toplisten over mest lyttede bøger hos streamingtjenesten Mofibo, der bryster sig af at have mere end 450.000 titler at vælge imellem.
Han har netop udgivet sin sidste bog, ”Mestermanden”, i trilogien om journalisten Jakob Fink. Bogen foregår ligesom den forrige lokalt, og som Morten Remar siger, er der næsten ikke noget sted i Viborg, han ikke har været omkring:
Han har været på Golfhotellet, Morville og selvfølgelig politistationen. Han har bygget et privathospital på en sommerhusgrund ved Hjarbæk Havn, og hans yndlingsmord foregår i Ørum. Men han har endnu ikke besøgt Søster Lagkage:
»Jeg har heller ikke været i Dollerup Bakker endnu. Der kunne man jo godt finde mennesker hængende eller begravet,« siger han og griner.
Han har nemlig store planer.
Dem vender vi tilbage til senere.