Brilletyve idømt fængsel for stribevis af indbrud

Mændene brugte et sommerhus i Midtjylland som base for tyvetogterne.

Artiklens øverste billede
Udbyttet havde en værdi på næsten to mio. kr. Arkivfoto: Ernst van Norde // Fast Freelance EB
Hvis du vil vide mere om Viborg

Tre mænd er blevet idømt fængsel på mellem tre år og tre år og ni måneder for en række indbrud mod bl.a. optikere.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

De tre mænd på 22, 36, og 31 år blev allerede fundet skyldige sidste år for ni forhold af indbrud hos optikere i 2021.

Den 22-årige modtog dommen. De to andre ankede til frifindelse.

Udbyttet, briller og solbriller, havde en samlet værdi på ca. 1,8 mio. kr.

De blev også dømt for indbrud i to tøjforretninger, hvor udbyttet var herretøj til ca. 156,000 kr. Samtidig blev de dømt for et forsøg på rambuktyveri og fire forhold af brugstyveri af såkaldte muskelbiler, som blev brugt i forbindelse med indbruddene.

»Jeg er tilfreds med rettens afgørelse. Sagen er et eksempel på, at myndighederne tager sager om organiserede indbrud hos erhvervsvirksomheder meget alvorligt,« siger specialanklager ved NSK Rasmus Gyldenløve Jensen i pressemeddelelsen.

Pågrebet få timer efter indbrud

Mændene, alle fra københavnsområdet, lejede sig i flere omgange ind i sommerhuse forskellige steder i landet. Dem brugte de som base i forbindelse med tyvetogterne.

Politiet kom på sporet af de dømte, som alle blev indholdt den 31. maj 2021 i et sommerhus ved Fårvang. Det var få timer efter, de havde begået indbrud i en tøjforretning i Skive.

Politiet fandt efterfølgende ved en ransagning af den 22-åriges hjem videomateriale af de tre mænd under et mislykket forsøg på rambuktyveri mod en virksomhed i Ballerup i januar 2021.

Videomaterialet, som den 22-årige selv havde optaget, blev brugt som bevis i retten. Retten frakendte samtidig den 22-årige førerretten som følge af et forhold om vanvidskørsel, og konfiskerede en Porsche Cayenne, som manden førte, da han blev stoppet af politiet.

Hvis du vil vide mere om Viborg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.