- For abonnenter
Hvis jeg har ret, er det et værdigt farvel til Downtown Abbey
”Downton Abbey: En ny æra” føles som et farvel til den adelsfamilie, der har underholdt os de seneste 12 år.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Skal du i biografen? er JP Viborgs nye format, hvor vi hver uge giver dig en anmeldelse af en aktuel biograffilm. Filmen er nøje udvalgt, sådan at du kun får anmeldelser af de mest aktuelle, bedste og ventede film.
Vi ses foran lærredet. God fornøjelse.
Det virker lidt paradoksalt, at den nye film om det efterhånden ikoniske britiske gods Downton Abbey har fået undertitlen ”En ny æra”. For Simon Curtis’ film, der følger den første spillefilm fra 2019 og 52 tv-serieepisoder fra 2010-2015, føles i den grad som en afslutning.
Og det er heldigvis – hvis jeg har ret i mine antagelser – en værdig en af slagsen, som Julian Fellowes, manuskriptforfatter til både serien og filmene, diverterer med. For ”Downton Abbey: En ny æra” er præcis lige så velfortalt, sprudlende og fuldkommen gammeldags, som fortællingerne om den ærværdige familie og deres forgreninger er kendt for at være det.
Det kan virke som en biting, men det, at det drypper ind gennem taget på det gamle gods, kommer til at have stor betydning for handlingen i den to timer lange film. For riget fattes penge, og end ikke det brillantbesatte adelsfolk har råd til at lappe taget.