- For abonnenter
Hun er med i stort lærlingeoprør: »Det er ikke ligeværdigt«
Julie Ravn uddanner sig til industritekniker på Mercantec, der erklærer sig enige i det oprør over dårlige forhold på erhvervsuddannelser, som over 270 lærlinge har skrevet under på.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Da 20-årige Julie Ravn kom i erhvervspraktik som industritekniker, var hun solgt.
I faget kunne hun både få lov at bruge sine hænder, når hun skulle betjene maskinerne, og koncentrere sig bag computeren, når hun skulle tage sig af den tekniske del.
Derfor er hun i dag glad for og stolt af at læse til industritekniker på Mercantec i Viborg og stå i lære hos Ravn Industri i Bjerringbro. Til gengæld har hun oplevet, at andre har stillet spørgsmålstegn ved hendes valg, for eksempel med spørgsmålet om det blot er et resultat af for lavt snit til at komme i gymnasiet.
Netop det eksempel indfanger kernen af det problem, hun fortæller, at mange oplever under en erhvervsuddannelse: fordomme og et dårligt ry.
Blandt andet derfor har hun sammen med indtil videre 270 svende og lærlinge landet over skrevet under på et lærlingeoprør, hvor de råber op om for dårlige forhold på erhvervsuddannelserne.