Ændringer rammer bustrafikken i Viborg
Fra sommer er X-bussen fortiden fra Viborg til fire omkringliggende byer.
Eks-X.
Til sommer er den hurtige X-bus fortid i Viborg, hvis du vil med bussen fra byen til Randers, Holstebro, Silkeborg og Herning. Det er faktum, efter regionsrådet onsdag har lavet en række ændringer af Midttrafiks busruter.
Det drejer sig konkret om busserne 928X Holstebro-Viborg-Randers, 953X Herning-Viborg og 960X Silkeborg-Viborg-Aalborg.
Ændringerne gælder fra d. 26. juni.
Til gengæld ændres der på ruterne 62 Viborg-Randers, 53 Herning-Viborg og 60 Silkeborg-Viborg, som køre flere ture med flere stoppesteder. Derudover etableres busrute 61, som kører mellem Viborg og Aalborg.
Over for Viborg Stifts Folkeblad indrømmer Arne Lægaard, Venstre-medlem af regionsrådet, at ændringerne betyder længere rejsetid.
»Det er for at holde budgettet og for at effektivisere vores rutenet. Med de midler, der var stillet til rådighed, var det her den bedste løsning, Midttrafik kunne komme med,« siger han.