- For abonnenter
91-årige Ellen Wichmann vil have ret til at dø i fred og får opbakning af sit barnebarn: »Hvis min mormor får et hjertestop, skal vi respektere, at hun ikke vil genoplives«
Ny lov om ældres ret til at fravælge genoplivningsforsøg er undervejs. 91-årige Ellen Wichmann er fortaler men sætter spørgsmålstegn ved lovens betydning, hvis den ikke gælder i det offentlige rum.
- Kom i dybden med Viborg – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
34-årige Philippa Wichmann kalder sin mormor for »frygtindgydende realistisk«. Hun var teenager, da hendes mormor pegede på morfarens grav på kirkegården i Viborg og erklærede, at her skulle hun også ligge.
I dag er Philippa Wichmann uddannet jurist, og selvom det af og til har føltes hårdt at have en mormor, der har insisteret på at tale om døden, er hun først og fremmest taknemlig.
»I dag forstår jeg, hvor stor en gave det er, at vi ved, hvad hun vil, og hvad hun ønsker, hvis hun på et tidspunkt bliver dement,« siger Philippa Weichmann.
Sundhedsministeriet brygger i øjeblikket på en ny lovgivning, der skal gøre det nemmere for ældre at fravælge genoplivning ved hjertestop. Med den nye lovgivning vil alle i sundhedsvæsnet nemt og hurtigt kunne se, om en person har frabedt sig at blive forsøgt genoplivet.
Philippa Weichmanns 91-årige mormor, Ellen Wichmann, har besluttet sig. Hun vil ikke genoplives, og hun mener, mange ældre bliver overbehandlet på sygehuset, inden de dør.
»Hvorfor skal mennesker, som er synligt døende, og som bor på plejehjem, rasle frem og tilbage i ambulancer og indlægges først det ene sted og så det andet. En af mine veninder var indlagt to gange de sidste 10 dage af hendes liv. For hvis skyld gør vi det?« spørger hun.