Weekendens storm bød Viborg på væltede træer, løse tagstene og flyvende trampoliner
Stormen Malik har dog kun gjort skade på en enkelt person, der kørte ind i et væltet træ.
83.
Det er antallet af henvendelser i Viborg-området, som Midt- og Vestjyllands Politi modtog i weekenden på grund af stormen Malik.
Henvendelserne drejede sig om alt fra væltede træer til løse tagsten og trampoliner, der tog sig en flyvetur. Det oplyser politikommissær Peter Justesen.
I Mammen væltede en hus-gavl, så beboerne måtte finde sig et andet sted at sove.
Lørdag nat lidt efter kl. 1 kørte en 24-årig mand fra Kjellerup ind i væltet træ og pådrog sig et snitsår, mens hans kvindelige medpassager måtte tages en tur til sygehuset med ambulance.
Der er dog kun tale om lettere tilskadekomne efter færdselsuheldet, hvor bilen påkørte træet med cirka 80 kilometer i timen.
I Vestbyen flyttede en trampolin have, og hos Kastaniegaarden Romlund blev et tag flået af et væksthus. Generelt er der tale om små skader, oplyser Peter Justesen.