Politiet betragter jagt-drab som en tragisk ulykke: 65-årig sigtet for uagtsomt manddrab

En 57-årig mand blev søndag ramt af skud i benet og afgik ved døden.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto. Billedet har ikke noget med denne episode at gøre.

Hvis du vil vide mere om Viborg

En 65-årig mand er blevet sigtet for uagtsomt manddrab, efter en jagtulykke søndag morgen kostede en 57-årig mand livet.

Midt- og Vestjyllands Politi er ved at undersøge hændelsen nærmere, men ifølge Bent Riber Nielsen, efterforskningsleder og politikommissær, tyder de foreløbige undersøgelser på, at drabet var et uheld.

»Der bliver lavet en retsmedicinsk undersøgelse af afdøde, og så bliver der lavet undersøgelse af Kriminalteknisk Center om ballistik, altså skudafgivelse osv. Og så arbejder vi med at klarlægge omstændigheder omkring det, så vidt det er muligt,« siger Bent Riber Nielsen.

Det er ikke usandsynligt, at der kan komme flere sigtelser til.

Den dræbte mand er fra Viborg-egnen, og manden, der afgav skuddet, er fra Kjellerup. De to personer var ifølge politiet nære bekendte.

»Det er tragisk for alle,« siger Bent Riber Nielsen.

Han kan ikke oplyse, hvad en eventuel straf til den 65-årige kan være. Den 65-årige er blevet afhørt af politiet, og ifølge politiet fortæller han, at det var et uheld. Han skal ikke fremstilles i grundlovsforhør.

Ramt i benet

Ulykken skete, fordi et krondyr var blevet skudt af den ene af de to jægere. Den 57-årige mand gik ned til dyret, men her troede den anden mand, at krondyret ikke var død af skuddet, og derfor afgav han et skud, som ramte den 57-årige.

Manden blev ramt i underbenet og døde kort tid herefter af sine skader.

Ulykken skete kort før kl. 08.11 søndag i området omkring Sangildvej mellem Kjellerup og Karup. Kl. 9 blev manden erklæret død.

Der var tale om en krondyr, og ikke en rådyr, som politiet oplyste i første omgang.

Hvis du vil vide mere om Viborg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen