Styrelsen for Patientsikkerhed: Viborg Kommune har landets største udbrud af omikronvarianten

Over 1.000 personer er sendt i isolation i forbindelse med landets største udbrud af smitte med virusvarianten omikron.

Artiklens øverste billede
Viborg Kommune er lige nu ramt af landets største udbrud af omikronvarianten. Arkivfoto: Finn Frandsen

Hvis du vil vide mere om Viborg

Viborg Kommune har landets største udbrud af den nye coronavirus-variant omikron. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til JP Viborg i et skriftligt svar.

Omikron blev første gang opdaget i Viborg Kommune i sidste uge efter en julefrokost forrige weekend i Hersom Forsamlingshus.

»Det er bekræftet, at smitten ved julefrokosten i Hersom Forsamlingshus stammer fra en eller flere af gæsterne. Vi har fulgt alle retningslinjer, og det har myndighederne også bekræftet over for os. Vi kan derfor udelukke, at smittespredningen stammer fra forsamlingshuset, køkkenet eller maden. Vi håber, at dette kan afhjælpe eventuelle misforståelser.«

Sådan skriver Hersom-Bjerregrav Borgerforening og Hersom-Bjerregrav Idrætsforening på Facebook om julefrokosten.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til JP Viborg, at der aktuelt er registreret 64 omikron-tilfælde fra det pågældende arrangement. I alt er der i Viborg Kommune registreret 92 tilfælde af den nye omikron-variant indtil i dag kl. 12.

Ifølge Ritzau er der i alt fundet 261 tilfælde med varianten omikron på landsplan.

Over 1.000 mennesker i isolation skaber problemer

Når personer bliver smittet med den forholdsvis nye variant omikron, træder en række retningslinjer i kraft angående, hvem der skal i isolation. Det skal ikke bare den smittede, men også nærkontakter til smittede og nærkontakter til nærkontakter. Det betyder, at rigtig mange mennesker er sendt i isolation.

»Der er registreret mere end 1.000 nære kontakter i anden og tredje led i relation til det pågældende udbrud,« oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i sit svar til JP Viborg.

Netop de mange mennesker i isolation i relation til udbruddet skaber problemer for Viborg Kommune, som har set sig nødsaget til at bryde styrelsens retningslinjer om isolation af medarbejdere i ældreplejen for at kunne opretholde plejen af de ældre.

Det er Sundhedsstyrelsen, som ud fra et forsigtighedsprincip har skærpet retningslinjerne for opsporing og håndteringen af tilfælde med omikron. Foruden isolation skal de isolerede også lade sig pcr-teste på 1., 4. og 6. dagen. Selvisolering kan derefter ophæves ved negativt svar på 6. dagen.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de skærpede krav gælder, indtil der er mere tilstrækkelig viden om den nye virusvariant.

Hvis du vil vide mere om Viborg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen