Efter snefald: Tag over julemarked er brast sammen og skal skæres af

Skylineren på Nytorv i Viborg er kollapset efter onsdagens snefald. Midtjysk Brand & Redning er i gang med at løsne teltdugen og forventer at arbejde på Nytorv til onsdag eftermiddag.

Artiklens øverste billede
Heldigvis er ingen personer kommet til skade. Foto: Emma Amalie Oxenbøll

Hvis du vil vide mere om Viborg

Onsdag morgen ved nitiden brast taget, den såkaldte skyliner, til julemarkedet på Nytorv sammen.

Det bekræfter direktør for arrangøren af julemarkedet, Vi er Viborg, Helle Sørensen.

»Konstruktionen er brudt sammen her til morgen, og hvad det skyldes skal bero på nogle tekniske undersøgelser,« siger hun.

Skylineren over julemarkedet på Nytorv i Viborg kollapsede onsdag formiddag. Årsagen kendes endnu ikke. Efterfølgende skar brandvæsnet teltdugen ned. Foto: Dorte Brandsen

Heldigvis er ingen personer kommet til skade. Julemarkedet er lukket onsdag, og pladsen, hvor Midtjysk Brand og Redning er til stede, er nu spærret af.

Ifølge Lasse Hagen, der står for konceptudvikling og eventdesign bag Jul i Viborg, og som også er til stede ved markedet, skal dugen skæres af. Han forudser, at det kommer til at tage de næste par dage, før markedet er oppe at køre igen.

Årsag uklar

Senere på dagen i dag vil Vi er Viborg lave en plan for, hvad det videre forløb skal være.

»Lige nu venter vi på, at ejeren af skylineren kommer, og så sætter vi os ned med ham og får lavet en plan for, hvad vi kan fremadrettet,« siger Helle Sørensen.

Det kan ikke med sikkerhed siges, at det direkte er sneen, der er årsag til kollapset.

»Alt omkring konstruktionen - det er en kæmpe byggesag, når man sætter det op, alt er på plads og godkendt af diverse myndigheder, og skylinen er certificeret - så på den vis er det også derfor, jeg ikke kan udtale mig om, hvordan det her sker. Det er der nogen, der skal til at kigge nærmere på efterfølgende,« siger Helle Sørensen.

Men sikkert er det, at der ikke bliver meget julemarked i dag.

»Boderne kan ikke holde åbent i dag, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at julemarkedet skal fortsætte. Det kan så bare være, at det bliver uden overdækningen, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed endnu,« fortsætter hun.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Ejeren er Dansk Mobilscene.

JP Viborg fangede onsdag formiddag kort en medarbejder fra Dansk Mobilscene over telefonen og herfra var meldingen, at man var i fuld gang med at sikre pladsen.

Brandvæsnet arbejder på at pille teltdugen ned

Lige omkring kl. 12 oplyser indsatslederen ved Midtjysk Brand & Redning, at man forventer at være til stede et stykke ud på eftermiddagen. Teltdugen skal tages ned.

»Vi har fået løsnet cirka en fjerdedel af teltdugens spændebånd, så vi mangler nok cirka 20 spændebånd. jeg forventer, vi er igennem om en times tid,« forklarer indsatsleder Jesper Hesselberg.

Han får hjælp af to af sine brandfolk, og de har en stigevogn, der kan gå op til 30 meter i højden med. Den bruger de til at komme ind over teltdugen med, når der skal løsnes spændebånd.

Brandfolkene samarbejder med virksomheden, som ejer teltdugen, Dansk Mobilscene.

»De er super professionelle omkring opgaven,« fortæller Jesper Hesselberg.

Der er spærret af omkring taget over julemarkedet.

»Vi har lavet en ekstra sikkerhedsafstand, hvis det skulle vælte. Så er der taget højde for det, men det forventer vi ikke,« fortæller Jesper Hesselberg.

Heldigvis er ingen personer kommet til skade. Foto: Emma Amalie Oxenbøll

Når teltdugen er løsnet, skal Midtjysk Brand & Redning vurdere, om teltdugen skal surres fast, da der forventes blæst senere på dagen. Det kræver måske, at der bliver tilkaldt en kran.

To af tværarmene, som holder teltdugen, er knækket. Hvad der er årsagen til, at teltdugen er brast sammen over julemarkedet, vides ikke på nuværende tidspunkt.

»Vi skal have det undersøgt bagefter,« lyder det fra indsatslederen.

Hvis du vil vide mere om Viborg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen