Smittetal i Viborg Kommune overstiger nu grænseværdier

Tirsdag den 30. november var der mere end 400 smittede pr. 100.000 indbyggere i Viborg Kommune.

Artiklens øverste billede
Når en kommune har mere end 400 smittede per 100.000 indbyggere anbefaler sundhedsmyndighederne yderligere tiltag for at begrænse smitten. Foto: Thor Hedegaard.

Tirsdag den 30. november var der mere end 400 smittede pr. 100.000 indbyggere i Viborg Kommune.

Det oplyser Viborg Kommune i en pressemeddelelse.

Dermed overstiger det grænseværdierne for, hvornår sundhedsmyndighederne anser smitten i en kommune for at være høj.

Incidenstallet hedder mere præcist 402,4 smittede per 100.000 indbyggere. Den seneste uge har der været 389 smittede.

Når en kommune har mere end 400 smittede per 100.000 indbyggere anbefaler sundhedsmyndighederne yderligere tiltag for at begrænse smitten.

Det indebærer bl.a., at alle borgere lader sig teste og vaccinere, og at der skal være ekstra fokus på at følge de generelle anbefalinger.

»Viborg Kommune følger sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger,« skriver Viborg Kommune.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen