»Det var et cirkus«: De udskyder millionbesparelser men vil ikke fortælle hvorfor

»Jeg er nødt til at afvise at svare på spørgsmålet,« siger seniorudvalgsformanden.

Artiklens øverste billede
Seniorudvalgsformand Gitte Frederiksen (V) Foto: Vejle Kommune

Der var knyttede hænder og vrede i stemmerne, da 200 vejlensere forleden gik til borgermøde om besparelser på seniorerne.

Nu har politikerne overraskende valgt at udsætte de planlagte nedskæringer.

På onsdagens møde i Vejle Kommunes Seniorudvalg stod besparelser for 15,2 mio. kr. som det øverste punkt på dagsordenen.

Men de blev ikke vedtaget, siger udvalgsformand Gitte Frederiksen (V).

»Vi har brug for at vende hele sagen igen. Der er flere tal og mere indhold, vi skal gå i dybden med først,« siger hun.

Det er især lukningen af Café Holmen ved Vejle Havn, der har skabt furore.

Her er det planen, at de ældre fra plejecenteret Holmegården og resten af lokalområdet i stedet skal køres til plejecenteret Gulkrog ved sygehuset for at deltage i aktiviteter.

Tilsvarende skal ældre fra Egtved fremover køres til Hovergården i Vejles nordlige udkant.

Det affødte flere protester på borgermødet den 15. maj, og Seniorudvalget aftalte efterfølgende at holde et møde med kommunens ældreråd om besparelserne generelt.

Om det er det, der har fået udsat sagen, vil Gitte Frederiksen ikke udtale sig om.

»Jeg er nødt til at afvise at svare på spørgsmålet,« siger seniorudvalgsformanden.

Et cirkus

Nu er planen, at hun og resten af udvalget skal mødes igen på tirsdag den 30. maj og tage stilling til besparelserne.

Det ser Isabella Kure (K) frem til.

Hun og de Konservative har gennem hele spareforløbet været kritiske over forvaltningens håndtering af de manglende mio. kr.

Seniorudvalgsmedlemmet er heller ikke tilfreds med måden, dagens møde forløb på.

»Jeg kan ikke fortælle så meget andet end, at jeg synes, det var et cirkus. Jeg oplevede det som et rodet og forvirrende møde, men nu ser jeg frem til på tirsdag, hvor vi får noget afklaring.«

Årsagen til besparelserne er, at udgifterne til bl.a. sygepleje er vokset mere, end kommunen havde budgetteret med.

Hverken Isabella Kure eller formand Gitte Frederiksen vil fortælle, hvordan diskussionen på mødet forløb.

Gitte Frederiksen giver dog denne forklaring på, hvorfor udvalget skal mødes igen på tirsdag.

»Sagen berører mange mennesker, så vi har travlt med at finde en løsning. Men vi skal også være sikre på, vi gør det rigtigt.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.