- For abonnenter
Tidligere HA-rocker fandt ro i engene: Nu kan politiske planer tvinge ham til at rive hjemmet ned
Tirsdag lander 10 længe ventede lokalplaner på politikernes bord. De kan vende op og ned på tilværelsen i byens kolonihaver.
- Bliv opdateret på Vejle – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret
Michael Andersen mangler kun lige de sidste klinker på gulvet, før badeværelset står færdigt.
Ligesom en stor del af det øvrige kolonihavehus har han bygget alt fra gulv til bruseniche selv.
»Der er varmt vand og tank på, som vi nemt kan tømme,« siger han stolt, inden rundvisningen fortsætter ind i det lille køkken.
En lille brændeovn sørger her for at sende en god, tung varme ud i rummet, mens en elkedel i det modsatte hjørne nærmer sig klimaks med en stadigt mere insisterende hvislen. Kaffen er på vej.
Det er også her i køkkenet, Michael Andersens næste byggeprojekt befinder sig.
»Jeg vil lave loft til kip og en hems, jeg kan sove på. Så kan børnene få det sidste værelse,« siger han og peger op mod de hvidmalede loftsbjælker.
Virkelysten til trods er Michael Andersens hus i engene et af dem, der er truet af en forestående lovliggørelse af kolonihaverne i Vejle Kommune.