Vejle Boldklub holdt sig i ro: Det kan være foruroligende eller et sundt og godt tegn

Der har været tidspunkter, hvor man tænkte, at den vejlensiske fodboldklub nærmest levede for at udnytte transfervinduets åbning - måske er der nye tider på vej.

Artiklens øverste billede
German Onugkha er tilbage i den klub, han selv bad om at blive udlejet fra, og forhåbentlig er angriberens motivation ny og anderledes i forhold til det at være VB-spiller. Arkivfoto: Rune Mathiesen/Ritzau Scanpix

Er Vejle Boldklub mon nedlagt?

Den fornemmelse var det muligt at få i dette transfervindue, hvor fodboldklubber har travlt med at handle fodboldspillere - eksempelvis lukkede den engelske Premier League-klub Chelsea FC af med at hente den argentinske verdensmester Enzo Fernandez i Benfica for en pris på cirka 900 millioner kroner.

I Nørreskoven i Vejle var der til gengæld opsigtsvækkende stille.

Opsigtvækkende fordi vejlenserne i tidligere vinduer har været kendt for et aktivitetsniveau, der til tider nærmede sig det groteske.

Stilheden kan være udtryk for to ting.  

Den positive vinkel er, at klubben har tiltro til, at den nuværende trup er stærk nok til at nå sæsonens altoverskyggende mål, oprykning til Superligaen.

Det mere destruktive blik sender måske i stedet opmærksomheden i retning af manglende indkøb af kvalitetsspillere til dels at sikre oprykningen, men endnu vigtigere være klar til at spille med på øverste hylde.

Det kommer an på øjnene, der ser.

Han kan gøre det bøvlet

Lidt skete der dog - German Onugkha er tilbage hos VB efter en udflugt til israelsk fodbold, men det er også en spiller, som i sin tid selv ytrede ønske om at komme på leje og dermed forlade vejlenserne.

Forhåbentlig er han tilbage med en ny og anderledes motivation, for offensiven trænger.

Her kan unge Andreas Bredahl måske også bidrage - en angriber som nærmest kan betragtes som en tilgang, da den skadesplagede Bredahl blot står noteret for fem minutters pokalfodbold siden ankomsten i sommeren 2022.

I årets første testkamp viste han lovende ting og sager i testkampen mod Kolding IF, så hvis han holder sig fri af skader, bliver han med sikkerhed et bøvlet bekendtskab for mange forsvarsspillere i landets næstbedste række i dette forår.

Bøvlet bliver det også for VB’s modstandere, når de skal forsøge at score, for målmand Nathan Trott har fået forlænget sin lejeaftale med klubben, og han har siden sin ankomst bevist, hvorfor engelske West Ham i sin tid investerede i ham.

Stadig rækkens stærkeste trup

Det er også værd at bemærke, at stilheden i Nørreskoven indikerer, at det er slut med at hente obskure navne fra endnu mere obskure hjørner af den internationale fodboldscene - de fleste af dem uden sportsligt niveau.

Det skal sportschef Marius Nicolae have stor kredit for, og det åbner måske op for, at der i stedet satses endnu mere på den talentudvikling, som i vejlensernes egen optik er på et højt og brugbart niveau.

VB-truppen er fortsat og med afstand den stærkeste i landets næstbedste række, så det vil være en gigantisk skuffelse, hvis det ikke lykkes at sikre sig en tilbagevenden til Superligaen - med forbehold for at fodbold også er et spil, hvor psykologi spiller en central rolle.

Nåh ja ..., vi mangler også fortsat at udpege den offensive sherif på VB-mandskabet - for hvem er det, der tager styringen på den sidste tredjedel af banen?

Jo, fodbold er et holdspil, så ingen kan noget på egen hånd, men et fodboldhold har også brug for en spiller, der finder på det uventede, lækre og vigtigst af alt målgivende.

Dén spiller træder endnu ikke entydigt frem hos VB - og han brød heller ikke stilheden i VB’s transfervindue.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.