- For abonnenter
Den sidste 50’er gik til ham: Nu vil puff bar-bagmand ud af miljøet
Han har både solgt de ulovlige puff bars selv og modtaget penge fra andres salg, men nu er det angiveligt slut.
Hvad gør man, hvis man midt i en ulovlig handel med puff bars pludselig ikke har styr på kontanterne?
Da JP Vejle mandag går på jagt efter en af de udbredte, men også ulovlige e-cigaretter i Vejle, finder vi et overraskende svar. For sælgeren kan ikke give tilbage på en 100-kroneseddel, da vi beder om en blå Tornado puff bar til 150 kr.
Han må derfor ty til en nødløsning: At give os nummeret på en MobilePay-boks, som vi kan overføre de sidste 50 kr. til.
Bag den står en anden mand fra Vejle. Både hans navn og telefonnummer fremgår tydeligt i appen, men han lyder alligevel noget overrasket, da han onsdag formiddag bliver ringet op.