- For abonnenter
»Som alle mennesker vil jeg gerne have ro og fred«: Sådan endte ukrainsk bodyguard på et dansk nathold
Dmytro Hydimas hjemby blev overrendt af russere i krigens første dage. Nu arbejder han på en fabrik i Vejle og har én ting, han især gerne vil sige til danskerne.
- Kom i dybden med Vejle – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Invasionen var ikke mange timer gammel, da Dmytro Hydima pakkede bilen og flygtede vestpå med sin kone og søn.
Hans hjemby Tjernihiv ligger cirka 125 kilometer nord for Kyiv, og da de russiske tropper kom væltende ind i Ukraine, blev Tjernihiv en af de første kampzoner.
»Vi satte os i bilen og kørte mod grænsen. Vi fulgtes med nogle naboer, som har venner i Danmark. De sagde, at det ville være et godt sted at tage hen,« siger Dmytro Hydima.
Han, konen og deres 10-årige søn endte i første omgang i et sommerhus på Fyn.
I dag bor de i Vejle. Det er nemlig her, den ukrainske krigsflygtning trods en stor personlig udfordring har fundet arbejde.