Flytteplaner for Sandvad-beboere er blevet aflyst
Fremtiden for de afviste udlændinge og asylansøgere er nu uvis.
- Kom i dybden med Vejle – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
De 20 afviste udlændinge og asylansøgere fra Sandvad skal alligevel ikke genhuses i nordjyske Vrå ifølge DR.
Botilbuddet Norden havde ellers budt ind på opgaven men kun fået tilladelse til at huse syv af beboerne. Nu er kontrakten dog blevet helt ophævet.
»Mit gæt er, at man ikke har haft de tilladelser, der skulle til,« siger borgmester i Hjørring Kommune Søren Smalbro (V) til DR.
De 20 beboere skal flyttes, da deres adfærd og plejebehov ikke egnes til beboelse på almindelige asylcentre.
Da det tidligere på året blev offentliggjort, at Vrå skulle være beboernes nye hjem, blev nyheden mødt med glæde af Kirsten Paugan, der er formand for Sandvad Beboerforening.
»Det er klart, det er en kæmpe lettelse at få det sort på hvidt. Det er jo den meddelelse, vi har ventet på i snart et år,« sagde hun dengang til JP Vejle.
Planen var, at de skulle flytte 1. september. Ifølge DR skal der nu laves et hasteudbud for at finde en ny placering til beboerne.
Borgerne i Sandvad har været på barrikaderne, siden det i efteråret kom frem, at beboerne på Specialcenter Sandvad ikke kun er psykisk sårbare, som det i første omgang blev meldt ud. De kan have psykiatriske diagnoser og i værste fald behandlingsdomme bag sig, og det har skabt stor utryghed i lokalsamfundet.
- Kom i dybden med Vejle – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.