Vi skulle ikke langt ind i sættet, før Mø tog publikum på en tidsrejse

Den fynske sangerindes første festivalkoncert i tre år var en total triumf, hvor også hendes nye materiale brændte stærkt igennem

Artiklens øverste billede
Midt i det hele får vi et uventet afbræk fra det velturnerede sæt. Foto: Flemming Ege
Hvis du vil vide mere om Vejle

Umiddelbart inden MØ skal give koncert på Jelling Festivalens hovedscene lørdag aften, er scenen allerede fyldt med mennesker - og de ligner hverken roadies eller musikere. Det er såmænd festival-frivillige, som sangerinden synes skal belønnes for deres indsats. Med pladser på selve scenen, lige bag hende selv og den lille, tæt sammenspillede trio, som hun medbringer.

Lige så sympatisk og nede på jorden, den nu 33-sangerinde virker – lige så indlysende er hendes stjernekvalitet og det indiskutable internationale format, der lægges for dagen ved aftenens seance i Jelling. Og hvad vil det så sige?

Simpelthen, at Mø har nogle sange – både nye og ældre – og ikke mindst en scenepersonlighed, som tåler sammenligning med de største navne på den internationale popscene. MØ er da også just hjemkommen efter en længere udlandsturné i kølvandet på hendes tredje studiealbum, Motordrome, som udkom i januar.

”Jeg har slet ikke ord for, hvor fedt det er at stå foran sådan en flok på en festival igen”, siger sangerinden – og ser ud som om hun mener det – efter at have åbnet festen med ”Youth is Lost” fra det aktuelle album.

Vi skal dog ikke langt ind i sættet, før MØ erklærer, at hun vil tage os tilbage til 2012, og fremdeles leverer ”Pilgrim” – sangen, som blev startskuddet til hendes succes for allerede ti år siden. ”Nights with you” - fra fire år gamle Forever Neverland - hæver barren yderligere; siden demonstrerer både ”Punches”, ”Wheelspin” og ”Brad Pitt”, at det nye materiale faktisk er fuldt på niveau med det ældre materiale.

Midt i det hele får vi et uventet afbræk fra det velturnerede sæt, da MØ pludselig får selskab på scenen af Nurse – alias Josefine Struckman, som sammen med MØ udgjorde punkduoen Mor tilbage i 00’erne. ”Fisse i dit fjæs” var den kontante titel på deres første sang, som udkom i 2008 og minsandten er med i Jelling i aften.

Den er dog kun en kuriøs parentes i et eminente sæt, som siden sender MØ helt ud blandt publikum og når nye højder med hittet ”I Live to Survive”, inden sangerinden sætter de sidste stød ind med balladen ”Don’t Leave” og endelig ”Final Song”. En overbevisende sejr.

Denne anmeldelse er leveret til JP Vejle af GAFFA.

Hvis du vil vide mere om Vejle

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.