Vejle-helt tror på, at VB holder sig i live

Dimitrios Emmanouilidis fremhæver bl.a. trænerens evne til at skabe motivation efter torsdagens sejr.

Artiklens øverste billede
Dimitrios Emmanouilidis scorer til 1-0 under Superliga-kamp mellem VB og AGF i Vejle torsdag den 12. maj. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Vejle åd sig tilbage i nedrykningskampen, da kæmpede sig til en 1-0-sejr over AGF torsdag.

Der er nu kun tre point mellem de to hold med to kampe tilbage af sæsonen. Lige nu indtager AGF pladsen lige over nedrykningsstregen, mens Vejle ligger lige under.

Kampens eneste mål torsdag blev scoret af den græske kantspiller Dimitrios Emmanouilidis. Han fremhæver den motivation, som cheftræner Ivan Prelec skabte i holdet inden kampen.

- AGF er et godt hold, men træneren inspirerede os og gav os en masse selvtillid før kampen.

- Vi har to finaler endnu, men jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe holdet mod AGF. Vores målmand (Alexander Brunst, red.) var også rigtig vigtig med sine mange redninger.

- Alt kan ske i fodbold, og jeg har aldrig mistet håbet for overlevelse. Jeg tror på mine holdkammerater, og de tror også på, at vi holder os i live.

- Vi er glade indtil midnat. I morgen er der en ny dag, og vi skal kæmpe for det her hold.

Kampen var præget af boldbesiddelse til AGF, og i flere perioder lykkedes det aarhusianerne at belejre Vejles felt. Men Ivan Prelecs tropper kæmpede hårdt og holdt gæsterne for døren.

Selv om Vejle i lange periode af kampen måtte forsvare sig, havde holdet ifølge Ivan Prelec chancerne for at udbygge føringen.

- Vi havde bedre chancer end AGF, selv om de havde bolden mest. Vi var mere direkte og havde overordnet bedre chancer for at score.

- Det betyder meget at slå netop AGF. Jeg sagde til spillerne inden kampen, at vi havde to valg. Vi kunne give op, eller vi kunne kæmpe. Vi valgte at kæmpe til det sidste.

- Vi er stadig i live. Før kampen vidste vi, at kampen ville afhænge af energi og holdarbejde. Spillede vi grimt, kunne vi få tre point. Jeg vil dog ikke kalde det en grim sejr.

- Vi er glade. Vi er trætte, men vi er glade. Vi må se, hvem der er tilgængelige i de næste vigtige kampe, siger Ivan Prelec.

Jagten på overlevelse fortsætter for Vejle søndag, hvor holdet gæster FC Nordsjælland.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.