Mand fremstilles i grundlovsforhør efter naturbrande
Mandag var der endnu en naturbrand i et område ved Ribevej.

- Kom i dybden med Vejle – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
En 50-årig mand bliver tirsdag kl. 11 fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at stå bag en lang række naturbrande i Egtved-området.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Hele 40 gange har politiet været kaldt ud til naturbrande i området hen over de seneste to måneder. Alle brande er blevet slukket uden hverken personskade eller bygningsskade, men risikoen for spredning er meget høj, når vejret er tørt. Særligt når der er tale om påsatte brande.
Sydøstjyllands Politi har fra start været opmærksomme på brandene, og i en pressemeddelelse kalder politiet det »bekymrende, når der opstå så mange brande inden for kort tid.«
Derfor startede politiet tidligt efterforskningen, og på den baggrund er det nu lykkes for politiet at anholde en 50-årige mand, som er blevet sigtet for forsætlig brandstiftelse. Mandag aften var der endnu en brand i et skovområde ved Ribevej.
Ifølge politiet vil Anklagemyndigheden anmode om lukkede døre ved grundlovsforhøret. Politiet har heller ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.






- Kom i dybden med Vejle – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.