Brandskader for tocifret millionbeløb: Direktør føler sig »slået fuldstændig hjem i Ludo« efter brand i nat

Der var brand i en af Bo-To Ejendommes bygninger i Fredericia i nat. Nu aner Vejle-ejendomsselskabets direktør, Bo Svenningsen, ikke, hvad der kommer til at ske.

Artiklens øverste billede
Foto: Local Eyes
Hvis du vil vide mere om Vejle

»Lige nu arbejder Brand og Redning på højtryk for at få kølet bygningen ned. For hvis gavlen vælter, kan vi ikke styre det. Så ryger stabiliteten i huset, og så kan vi ikke redde det.«

Sådan lyder det fra Bo Svenningsen, der er direktør i Vejle-selskabet Bo-To Ejendomme og ellers var i gang fuld sving med at omdanne Den Gamle Banegård i Fredericia til 26 lejelejligheder med egen park.

Det gik rigtig godt, lige indtil i nat klokken 2.30, da brandvæsenet ringede og gav ham den kedelige nyhed om, at bygningen i Fredericia stod i brand.

»Jeg føler mig slået fuldstændig hjem i ludo, så jeg skal lige have lov til at rejse mig, og så skal vi nok komme tilbage. Men lige nu er det et kæmpe tilbageslag.«

Bo Svenningsen, direktør i Bo-To Ejendomme

Skader for et tocifret millionbeløb

Der var allerede spartlet og malet i mange af lejlighederne, og den første prøvelejlighed var klar til fremvisning i uge 8. Og det gør kun ærgrelsen større:

»Vi var tæt på at være færdige efter at have været i gang i halvandet år. Men nu er den ene halvdel af ejendommen futtet af,« siger han til JP fredag formiddag.

»Jeg føler mig slået fuldstændig hjem i ludo, så jeg skal lige have lov til at rejse mig, og så skal vi nok komme tilbage. Men lige nu er det et kæmpe tilbageslag.«

»Mit bud er, at der cirka er skader for et tocifret millionbeløb«

Bo Svenningsen, direktør i Bo-To Ejendomme

På nuværende tidspunkt må Bo Svenningsen ikke selv komme ind og se skaderne, og derfor er det også svært at sige noget konkret om, hvor stort et tilbageslag, der er tale om. Hans mest realistiske bud er dog seks måneder og nok endnu længere også. For godt nok ved han endnu ikke, om gavlvæggen vælter, men de bekræftede skader er i sig selv omfattende:

»Hele tagkonstruktionen i den ene del af ejendommen skal i hvert fald genopbygges, og der skal også nye dæk til, og så er der kommet flere tusinde liter vand ind. Det er en bygning sjældent særlig glad for. Mit bud er, at der cirka er skader for et tocifret millionbeløb,« fortæller direktøren.

Brandårsagen er endnu uvis, men man er ved at undersøge elinstallationerne:

»Vi ved ikke, hvad der har været skyld i branden, men der har i hvert fald ikke været indbrud. Men vi må afvente og se, hvad politiet siger.«

Bo-To Ejendomme med hovedkontor i Jyllandsgade i midtbyen i Vejle ejes af Tomas Kjær Andersen og Bo Svenningsen.

De to partnere købte deres første ejendom i 2003 og ejer i dag ca. 1.500 lejemål fordelt i 20 byer.

Selskabet beskæftiger i dag 45 ansatte i fire byer, heraf 15 på hovedkontoret i Vejle.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Hvis du vil vide mere om Vejle

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.