Vejle Boldklub henter amerikansk u-landsholdsspiller

Vejle Boldklub har fredag præsenteret endnu en ny spiller. Denne gang er der tale om en 18-årig amerikansk angriber.

Artiklens øverste billede
Vejle Boldklub har nu skrevet kontrakt med fire spillere på tre dage. Foruden Anges Patrick Kader Bohui har klubben også tiføjet Raul Albentosa, Lucas Hägg Johansson og Ebenezer Ofori til truppen. Foto: Vejle Boldklub

Vejle Boldklub er ikke færdig på transfermarkedet.

Fredag eftermiddag kan klubben nemlig sende sine fans på weekend med nyheden om, at den har skrevet kontrakt med den 18-årige amerikaner Anges Patrick Kader Bohui.

Angriberen har igennem efterårssæsonen været til prøvetræning i Nørreskoven, hvor han ifølge Vejle Boldklubs hjemmeside har imponeret med råt talent og en sund arbejdsmentalitet.

»Det er en stor dag for mig. Det er en ny rejse i et nyt land, og jeg er meget stolt over muligheden for at blive en fast del af Vejle Boldklub. Jeg har arbejdet rigtig hårdt for at nå hertil, og jeg vil gribe min chance og gøre en forskel for holdet,« siger Anges Patrick Kader Bohui til klubbens hjemmeside.

Hjemme i staterne er Anges Patrick Kaders Bohuis evner heller ikke gået ubemærket hen. Han er for nylig blevet udtaget til USA’s U20-landshold.

Talentchef Steen Thychosen er tilfreds med, at Vejle Boldklub nu har fået papir på den unge amerikaner.

»Der er ingen tvivl om, at Patrick er en dygtig angriber med nogle gode kvaliteter. Han er kun lige fyldt 18 år, og det er en stor mundfuld for så ung en spiller at skulle vænne sig til et nyt land og en ny kultur. Men Patrick har en god angrebsprofil og besidder den rette mentalitet til at løse den udfordring, han nu står over for, og det er min overbevisning, at han kan blive rigtig god for Vejle Boldklub,« siger han til klubbens hjemmeside.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen