Snart kan du blive vaccineret hos din egen læge

For flere borgere kan det virke tryggere at blive vaccineret mod covid-19 hos egen læge, og fra næste uge bliver det muligt i hele regionen.

Artiklens øverste billede
De praktiserende læger bliver opfordret til at opdatere deres hjemmesider, så det fremgår, om de vil vaccinere mod covid-19. Regionen arbjeder også på en oversigt, der skal give borgerne et overblik. Arkivfoto: Finn Frandsen

»Vaccinen er supervåbenet,« lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde onsdag aften, hvor statsministerten opfordrede alle til at blive vaccineret, uanset om man mangler sit første eller tredje stik.

Og nu bliver det snart lettere for vejlenserne at få stikket. I hvert fald kan man slippe for at besøge vaccinationscentret på Dofovej 2B på Nørremarken. Region Syddanmark og PLO Syddanmark har nemlig indgået en aftale, der betyder, at alle praktiserende læger i regionen får mulighed for at vaccinere mod covid-19.

»Jeg er meget tilfreds med, at vi har lavet en aftale med PLO Syddanmark. Det skaber endnu større tilgængelighed, at de praktiserende læger nu også kan vaccinere, ligesom det kan være mere trygt for nogle at blive vaccineret hos egen læge,« siger regionsrådsformand Stephanie Lose i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark.

Også Birgitte Ries Møller, der er formand for PLO-Syddanmark er glad for aftalen.

»Det er trygt og nært for borgerne at komme i almen praksis, og vi er vant til at vaccinere børn, så det giver rigtig god mening,« siger hun, der opfordrer alle sine medlemmer til at overveje at tage del i vaccinationsindsatsen.

Det er nemlig frivilligt, om den enkelte læge vil vaccinere børn og voksne mod covid-19. Det er også lægerne selv, der skal tilrettelægge indsatsen i deres praksis.

Tilbuddet gælder for både første, anden og tredje vaccinationsstik. Du skal dog have invitation til vaccination for at kunne bruge tilbuddet.

Det forventes, at de første praksis kan begynde at vaccinere fra næste uge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen