Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg: Er det woke-ismen, der har gjort sit indtog?

Kort sagt slår Klimabroen ikke bro mellem parterne, selvom en bro jo netop burde det. Men er det fordi vi er ude i at falsk narrativ? Det spørger denne debattør.  

Artiklens øverste billede
Dem der er i Dronningborg, vil ikke have en linjeføring i nærheden af sig, af Ringboulevarden, men de bliver nedstemt, og der er ingen byrådsmedlemmer fra andet end Østbroen, der står på mål for Kristrup, skriver debattøren. Illustration: Kian Johansen

Jeg forstår det ikke. Jeg anser ellers mig selv som et forholdsvis begavet menneske. Jeg forstår bare ikke konceptet. Er det woke-ismen, der har gjort sit indtog, hvor man er, hvad man føler sig?

Jeg kan da godt forstå, at man kan komme i tvivl om mange ting i vores frisindede verden. Alt er jo ikke sort/hvidt, og der kan være mange nuancer – også af grå. Sådan helt betongrå, ligesom den beton man typisk laver en bro af.

Og det er jo egentligt sjovt med ordet ’bro’. Det er defineret som ”bygningsværk, der fører færdsel hen over en forhindring, fx et vandløb, et farvand eller en jernbane”. Ordet kommer af en pind, eller en stok, altså noget der gjorde en i stand til at bringe sig fra den ene side til den anden side.

Bro har også en anden, om end overført, betydning: ”skabe forbindelse eller forståelse mellem personer eller forhold, der ellers er uforenelige”. Det er lige præcis det modsatte, der er sket her i Randers. Her er de gode borgere i Dronningborg og Kristrup til gengæld ved ’at gå i bro’ over at få rykket deres hyggelige og dejlige boligområder i stykker med en urimelig trafikbelastning, som helt tilfældigvis ikke kommer til at belaste ret mange byrådsmedlemmer.

Dem, der er i Dronningborg, vil ikke have en linjeføring i nærheden af sig, af Ringboulevarden, men de bliver nedstemt, og der er ingen byrådsmedlemmer fra andet end Østbroen, der står på mål for Kristrup. Så kort sagt, så slår Klimabroen ikke bro mellem parterne, selvom en bro jo netop burde det. Men er det, fordi vi er ude i at falsk narrativ?

Måske er problemet, at broen slet ikke er en bro? For nogen har, af uransagelige årsager, valgt at kalde den tænkte forbindelse for ’Klimabroen’. Og det er godt nok sært, for den har intet med klimaet at gøre. Altså ud over at en bro, lavet af beton med en masse indhold fra Aalborg Portland, får en klimarabat af den lokalt valgte statsminister.

Så skal vi ikke blive enige om, at det ikke er en ”Klima”-bro, men bare en bro. Borgerne i Randers er jo ikke så dumme, at I behøver at tale ned til os. I øvrigt er det slet ikke en bro, vi taler om, for der skal ikke bygges en bro - Randers Kommunes planer, og det, byrådsmedlemmerne falder på halen i svime over, er, at de laver en dæmning.

Man vil simpelthen opdæmme havnen og bygge en dæmning med en vej på. Så ikke noget klima, og ikke nogen bro. Og jeg synes lige, vi blev enige om ikke at tale ned til borgerne, så kære byrådspolitikere, hvad med at vi kalder en skov for en skovl og en spade for en spade?

Vi taler om en dæmning, som skal opdæmme spildevand fra byen, så det i praksis bliver et spildevandsreservoir af beton. Som jeg har forstået det, skal der foregå en form for oprensning af dette bassin for at fjerne tungmetaller og lignende, hvilket i bund og grund gør jeres drøm til ’Et borgernært rensningsanlæg’.

Og derfor kunne vi passende kalde den fortsat ikke eksisterende vejforbindelse for Havnedæmningen. Det er mere Randers’ stil. Nede på jorden og ganske uimponeret over floskler. Klimabroen er død – Havnedæmningen gør det forhåbentligt også snart.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.