»Hun trigger alle de værste sider af mig«: Men Jim Lyngvild har fundet metoden til at tilgive
Podcast med Jim Lyngvild: Da han var barn, troede alle, han var utilpasset. De tog grueligt fejl.
Da han var barn, troede alle, han var utilpasset.
De tog grueligt fejl.
Men det er måske stadig sådan mange ser forfatter, designer og iværksætter Jim Lyngvild i dag med sine til tider vilde og bramfri udtalelser og udstillinger.
Kritikerne har også for vane at hagle særligt sidstnævnte ned, men der er kun en person, der rigtigt kan få hans pis i kog.
»Hun trigger alle de værste sider af mig,« fortæller Jim Lyngvild, og hun kan gøre ham så rasende, at de ikke taler sammen i 14 dage. Også selvom hun er ét af de to eneste mennesker, han ikke kan undvære.
»Det er de to eneste mennesker der i bund og grund betyder noget,« indrømmer han.
I en dybtfølt samtale om alt fra religion til kærlighed går vært Søren Dahl helt tæt på den bogaktuelle Jim Lyngvild, der over for publikum afslører hemmeligheden bag, han igen og igen vender den anden kind til, når offentlighedens ofte heftige kritik af ham som person koger over.
I dag og næste onsdag byder JP Randers indenfor til yderligere gæster i de ikoniske rammer på Hotel Randers, hvor podcasten optages foran et livepublikum.
Følg med og lyt til alle de liveoptagede podcasts herunder eller i din foretrukne podcast-app. Første optagelse var med Katrine Marie Guldager, skarpt forfulgt af Emil Midé Erichsen og Anna von Lowzow.