Lokal tankstation snart klar med to nye superhurtige elbil-ladere
Opdateret klokken 14:24: Åbningen er af uvisse årsager blevet udskudt på ubestemt tid.
Der er godt nyt på vej til bilister, der kører på batteri i Randers-området og særligt omkring Purhus.
Uno-X melder nemlig ud, at de i dag har opstillet to lynladere ved deres tankstation på Vestergade 70.
Begge ladestationer har plads til to biler ad gangen, så der skulle være rig mulighed for at snik-snakke med andre elbil-ejere om ting som rækkevidde og batteriets eventuelle påvirkning af frost. Hvis man da ikke bare læner sig tilbage i sædet, mens bilen lader op.
Standerne leverer op til 300 kilowatt, og det betyder, at en bil kan lades fra nul til 80 procent på omkring 30 minutter.
Man behøver intet abonnement.
- Bliv opdateret på Randers – modtag vores nyhedsbrev
- Hvad undrer dig? Skriv, og lad os hjælpe med at finde svaret