42-årig får tre og et halvt års fængsel for tre knivstik - to i maven og ét i låret
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Tre og et halvt års fængsel for tre knivstik - to i maven og ét i låret.
Det blev resultatet af en sag, der startede natten til fredag den 28. oktober sidste år i en lejlighed på Viborgvej i Randers.
Her tog en nu 42-årig mand kvælertag på en 35-årig kvinde, hvorefter han stak hende med en kokkekniv, så hun brækkede et ribben og næsten fik skåret milten over.
Kvinden var i kritisk tilstand over på overfaldet, og manden blev hurtigt anholdt og i første omgang sigtet for forsøg på manddrab. Den sigtelse er siden ændret til legemsangreb af særlig farlig karakter, som han nu er dømt for, oplyser Østjyllands Politi.
Anklager Jakob Beyer, der førte sagen ved Retten i Randers, siger, at han er tilfreds med udfaldet af sagen, som blev ført som en tilståelsessag og uden protester over dommen fra den 42-årige.
Foruden dommen for overfaldet blev manden dømt for at have stjålet to nummerplader.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.