Simon og Thomas åbner oplevelsesbutik: »Det er blevet mere mainstream at være nørd«

To mænd vil gerne gøre deres nye butik, der blandt andet sælger særlige kort, til et fællesskab, hvor man kan få lov til at være nørd og dyrke sin interesse.

Artiklens øverste billede
Thomas Sejersen Leerbeck og Simon Darre er begge ivrige spilleentusiaster, og med deres nye butik vil de skabe et miljø for alle med samme interesse. Foto: Cecilie Bisgaard
Hvis du vil vide mere om Randers

Snart åbner Simon Darre og Thomas Sejersen Leerbeck en oplevelsesbutik på den gamle kaserne i Randers. Butikken hedder CardMonster, og som navnet antyder sælger butikken kort. Men ikke almindelige spillekort. De sælger især kort til fantasyspil som Pokémon, Magic og Yu-Gi-Oh.

I butikken kan man også købe almindelige brætspil, men ellers sælger de primært udstyr og merchandise til spil, som de selv kalder »lidt nørdede«.

»Vi sælger kun noget, som, vi selv synes, er fedt. Noget, vi selv har lyst til at prøve af, eller noget, vi som drenge ville have syntes, var fedt. Det er blevet mere mainstream at være nørd, og det, synes vi, er fedt,« siger Simon Darre.

Det startede i garagen

Hele historien om CardMonster startede for to år siden i en garage i Thorsø. Thomas Sejersen Leerbeck var underviser på en erhvervsskole, men på grund af corona gik han hjemme og fjernunderviste eleverne i stedet.

»Det bliver altså en smule kedeligt, når man som håndværker er nødt til at gå all in på teori,« siger han.

Han havde tidligere haft gang i lidt iværksætteri, og nu hvor han gik og kedede sig lidt, fik han lyst til at prøve det af igen.

»Jeg ville gerne i gang med noget mere nørdet. Jeg har spillet Magic i mange år, så jeg tænkte, at jeg måske kunne sælge Magic-kort. Jeg ringende til Simon, og så snakkede vi sammen i et par timer,« siger Thomas Sejersen Leerbeck.

Få dage senere havde de to fyre et cvr-nummer til CardMonster, der til at starte med havde hjemme i Thomas Sejersen Leerbecks garage.

Lige nu er de to ejere af CardMonster ved at renovere de lokaler på kasernen, som de åbner butik i omkring vinterferien. Foto: Cecilie Bisgaard

De knækkede koden

I starten af deres iværksætter-eventyr arrangerede Simon Darre og Thomas Sejersen Leerbeck turneringer hver anden weekend i de kortspil, som man også kunne købe på deres hjemmeside. Men lidt over et halvt år senere var der ikke længere plads til det i garagen.

Og efter CardMonster havde eksisteret i et år, valgte de to ejere at skyde flere penge i forretningen.

»Så gik omsætningen amok. Vi knækkede koden til onlinesalg, og vi begyndte at tjene rigtige penge lige pludselig. Vi købte kort for 100.000 kroner, som blev solgt, inden vi fik dem hjem. Så købte vi for 200.000 kroner, der også blev solgt, inden vi fik dem hjem. Hvad sker der, hvis vi prøver med en halv million kroner? De blev også solgt, inden vi fik dem hjem,« fortæller Simon Darre, der oprindeligt kommer fra Silkeborg men flyttede til Thorsø, fordi »det var der, jobbet var«.

Nu, to år efter CardMonster blev etableret, flytter jobbet så. De to mænd kan ikke længere bevæge sig rundt blandt alle varerne på lageret i Thomas Sejersen Leerbecks garage, og derfor blev de enige om, at de ville have en fysisk butik.

God infrastruktur

Til at starte med kiggede de mod flere byer – blandt andet Aarhus, men de fandt hurtigt ud af, at det, de gerne ville, var for dyrt. Derfor besluttede de sig for, at de ville have en butik i Randers, og derfor kiggede de målrettet efter lokaler her.

Det var en lang proces, hvor de to gange havde forhandlet en lejekontrakt på plads, men Simon Darre og Thomas Sejersen Leerbeck følte ikke, at det var det helt rigtige sted. Indtil de fandt lokalerne på kasernen.

»I Randers er der ikke nogen butik af den her type. Og så ligger det godt i forhold til Aalborg og Aarhus. Vores kunder og folk i det her miljø vil gerne køre efter det. Vi er fem minutter fra motorvejen, og vi har parkering lige ude foran,« siger Simon Darre og fortsætter:

»Vi behøver ikke ligge i midtbyen. Det gør ikke så meget, at vi ikke får kunder, der impulsivt kommer ind i butikken. Vores kunder skal nok finde herop.«

Lige nu går de to og renoverer lokalerne, så de kan være helt klar til åbningen, der kommer til at finde sted omkring vinterferien.

Et spillecentrum

Det store ønske fra de to ejere er, at CardMonster skal være en oplevelsesbutik. Derfor kommer kun lidt under halvdelen af selve butikslokalet til at være fyldt med de varer, som skal sælges i butikken.

»Der skal være plads til, at man kan komme og spille her. Det skal være sådan, at man i stedet for at sige ’skal vi tage hjem til dig og spille?’, så spørger man sine venner ’skal vi ikke mødes hos CardMonster og spille?’,« siger Simon Darre.

De har også et ønske om at holde spilleaftener og turneringer i butikken. De regner med, at der vil være plads til 50 kortspillere og 30 personer, hvis der dystes i figurspil.

»Så kan man købe en sodavand og lidt snacks. Det er ikke en café med spil. Det er et sted, man kommer for at spille, hvor der så også er mulighed for at købe mad og lidt at drikke,« siger Thomas Sejersen Leerbeck.

Denne artikel er leveret til JP Randers af dinavis.dk.

Hvis du vil vide mere om Randers

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.