- Opdateret 23/01/2023 kl. 16:07
Tre personer løsladt efter »mistænkeligt« dødsfald i Stevnstrup
Østjyllands Politi har undersøgt sagen med retsmedicinske undersøgelser.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Intet tydede på, at en 68-årig mand havde været udsat for en kriminel handling, da han søndag afgik ved døden.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Politiet har fået resultaterne af retsmedicinske undersøgelse og foretaget øvrige »efterforskningsskridt«, og det er på den baggrund, at konklusionen er blevet således.
Det betyder også, at tre mænd er blevet løsladt i sagen.
Østjyllands Politi løsladte allerede mandag formiddag to mænd, og efter resultaterne har politiet om eftermiddagen løsladt den sidste person.
Sagen startede kort før klokken 21.30 søndag, hvor Østjyllands Politi var massivt til stede i Blomsterhaven i Stevnstrup, da man fandt den 68-åriges dødsfald »mistænkeligt«.
Betegnelsen »mistænkeligt dødsfald« bruges, når dødsårsagen ikke umiddelbart kan fastslås, så det derfor er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser.
Østjyllands Politi bemærker, at de pårørende er blevet underrettet.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.