Fortsat risiko for kraftigt snefald flere steder i Østjylland
Lokalt kan det give over 15 cm sne på 6 timer.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.
Onsdag er der fortsat risiko for kraftige snebyger i i Nord- og Nordøstjylland. Det samme er tilfældet i Storebæltsområdet samt Vest- og Nordsjælland.
Det skriver DMI.
Lokalt kan det give over 15 cm sne på 6 timer, hvilket er definitionen på kraftigt snefald. Risikovarslingen gælder indtil videre frem til kl. 18 onsdag.
Lufttemperaturen ventes holde sig omkring eller lidt over frysepunktet, så sneen vil have karakter af tøsne. De fleste steder ser ud at få mellem 2 cm og 5 cm sne, men lokalt kan der altså komme mere.
Der er især risiko for sneglatte veje i Nord- og Østjylland og på Fyn og Sjælland.
Tirsdag aften lød meldingen, at man forventede, at de kraftigste byger ville ramme over Vendsyssel Thy og Himmerland, og at de så ville brede sig sidst på natten mod sydsydøst til Storebæltsområdet samt Vest- og Nordsjælland.
- Kom i dybden med Randers – modtag vores nyhedsbrev.
- Følg os – på Facebook, LinkedIn eller Instagram.
- Tip os – hvis du har en god historie.